Hun er stor! Danmark foran kæmpe udfordring

Den 95 kilo tunge og meget bevægelige Dragana Cvijic bliver noget af en håndfuld for det danske forsvar i VM-gyseren mod Serbien

Vi ser nærmere på, hvad Danmark gjorde godt mod Holland, og hvordan vi skal gribe Serbien an.

Du kan følge Danmarks VM-gyser mod Serbien på ekstrabladet.dk fra kl. 10

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Sammen med Sandra Toft i målet har forsvarsgeneralen Line Haugsted været Danmarks bedste gennem hele VM-turneringen, men nu venter der for alvor Viborg-spilleren en fysisk udfordring.

Mod Serbien kommer hun op med en af verdens bedste stregspillere, den 95 kilo tunge Dragana Cvijic. Forleden mod Tyskland gjorde Cvijic præcis, hvad der passede hende, og hun var umulig at holde, når hun først fik fanget bolden. Hun er på alle måder en af Serbiens største spillere.

Men det afskrækker ikke Line Haugsted:

- Ja hun er stor, og hun gør det meget godt, men det handler meget om dommerlinjen. Om vi må gå til hende. Det er svært at forudsige. Generelt har vi ikke måtte røre ved dem, så det kan måske blive en fordel, at hun heller ikke må rive og flå i os.

- Jeg er også bedre til at komme rundt og slå til bolden end til at slås med hende. Men hun kaster sig tit, og hvis vi kan få dommeren med på, at det er hende, der kaster sig og ikke os, der hiver i hende, tror jeg, vi kan få nogen kendelser med os.

Artiklen fortsætter under billederne...

Line Haugsted, som her bremser et norsk angreb, får hænderne fulde i formiddagskampen mod Serbien. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Line Haugsted, som her bremser et norsk angreb, får hænderne fulde i formiddagskampen mod Serbien. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Billedet er fra EM sidste år, hvor Anne Mette Hansen forsøgte at stoppe Dragana Cvijic. Foto: Lars Poulsen.
Billedet er fra EM sidste år, hvor Anne Mette Hansen forsøgte at stoppe Dragana Cvijic. Foto: Lars Poulsen.
 

- Får hun først fat i bolden, skal man bare slippe hende og så håbe på, at Sandra klarer resten, siger Line Haugsted.  

Landstræner Klavs Bruun har også en opskrift på, hvordan Danmark får dæmmet op for Dragana Cvijic:

- Det er svært at holde hende helt ude af kampen, men det handler om at skabe afstand mellem hende og bagspillerne, sådan at de indspil, der vil komme, bliver lange, så vi kan prøve at komme rundt om hende og slå bolden væk. Men det handler også om at minimere de andres mål, for det er utopi at tro, at vi bare kan lukke ned for Cvijic.

- Da vi mødte Serbien for et år siden, ved EM, blev det en meget hård fysisk kamp. Forventer du det samme denne gang?

- Fuldstændig. Især fordi de lugter blod i forhold til både en semifinaleplads og en plads i OL-kvalifikationen. De kommer blæsende, det er helt sikkert

- For os handler det også om adgang til OL-kvalifikationen, for der kommer ikke noget, der er større end OL, siger Klavs Bruun.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Danmark er et stærkt hold

Dragana Cvijic er noget af en kleppert at slæbe rundt på. Den 95 kilo tunge stregspiller voldte problemer sidste år i Frankrig, og hun virker faktisk endnu mere adræt og spændstig denne gang.

I slog os med fem sidst og har vel tænkt jer at gøre det igen?

- Vi vil forsøge, haha. Lige tror vi mere på os selv. Især efter sejren over Tyskland. Danmark er et meget stærkt hold, men vi mangler Andrea Lekic, og Sanja Damnjanovic er her heller ikke.

Hvad er nøglen for jer?

- Det er vores stærke forsvar og at spille med tålmodighed i angrebet, som vi gjorde mod Tyskland. Der spillede vi perfekt angreb i 60 minutter og fandt hele tiden muligheder for afslutninger fra fløj, streg og skud ni meter. Vi var nødt til at lægge ekstra pas på og spille med stor tålmodighed.

I har før haft forsøg med at kyse danske spillere…

- Jeg synes, vi viser den mentalitet mod alle hold. Vi kommer fra et lille land, vi har ikke så meget, og vi skal kæmpe for alt. Dette er vores chance for at forsøge at komme til OL, og hvis Serbien gør det endnu engang, så vil ingen bekymre sig om VM. Det er vores mål og derfra, vores karakter kommer.

Kristina Liscevic, tidligere Team Esbjerg, løber rundt som playmaker og kan nærmest ikke halte ud til bænken. Men hun bliver ved:

- Jeg håber, det ikke bliver en kamp. Jeg håber, vi vil være meget dominerende. Det kommer til at blive hårdt.

- Mine hæle er i en virkelig dårlig forfatning, jeg kan ikke rigtigt træde med dem, og jeg ved ikke, hvad der er galt. Der er noget derinde, og det slår mig ihjel. Selv når jeg er varm, er det meget pinefuldt.

- Men jeg har lært, at nu, da jeg ikke kan bevæge mig hurtigt, som jeg plejer, så finder jeg i stedet flere gode løsninger. Så det er faktisk godt, at jeg er invalid haha.

Hun kender udmærket sin tidligere holdkammerat Sandra Toft fra tiden i Esbjerg.

- Yes, jeg ved, HUN er i fantastisk form, og jer er virkelig stolt af hende. Hun gør det super godt, og jeg kan jo se, hun næsten vinder kampene alene. Jeg venter bare på, hun også går med i angrebet og scorer mål…

Mia Rej var nervøs for, hun skulle runde en næse-specialist. Mie Højlunds øje gør ondt, og hun hamrede tilmed nakken i gulvet mod Norge. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 10. dec. 2019 - kl. 23:25 Klar til flere tæsk: Tackler smerten sammen

Det handler udelukkende om OL. Sandra Toft og Line Haugsted vil til Tokyo næste år i august. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 10. dec. 2019 - kl. 12:08 Skæbnekamp venter: Kun en sejr er nok

Se også: Jubler over debutant

Mia Rej viste sig at være en effektfuld joker. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Jan Jensen - 9. dec. 2019 - kl. 13:18 Det var på tide, Klavs Bruun

12 kommentarer
Vis kommentarer