Annonce:
Annonce:

Hun er tabt for Danmark

Danmark risikerer at stå over for en dansker, når landsholdet møder Tyskland ved VM.  Playmakeren Silje Brøns Petersen har fået tysk statsborgerskab og er med i landsholdstruppen

Annonce:
Følg Håndbold

Når Danmark møder Tyskland i mellemrunden ved VM i december, kan det være en rigtig dum idé at fortælle hemmeligheder på dansk. Playmakeren Silje Brøns Petersen er nemlig så meget Rødovre, man næsten kan blive – men har valgt at spille for det tyske landshold.

Den 26-årige bagspiller har for kort tid siden fået tysk statsborgerskab og er præcis i denne uge blandt de 34 spillere, landstræner Henk Groener har nomineret til sin bruttotrup.

- Det er et eventyr, jeg har drømt om i meget, meget lang tid, og nu er det blevet en realitet. Jeg er på en rejse, og jeg er virkelig spændt på, hvor den ender, siger Silje Brøns Petersen i telefonen fra lejren i Düsseldorf.

Annonce:

Rødovre-pigen har tidligere prøvet lykken i ungarske Siofok, spillede derefter fire sæsoner i Blomberg-Lippe og er på sin anden sæson i TuS Metzingen en halv times kørsel fra Mercedes-hovedstaden Stuttgart.

Hvordan blev du tysker?

- Jeg har søgt som alle andre, der ønsker tysk statsborgerskab, men jeg har selvfølgelig fået hjælp fra det tyske håndboldforbund. Jeg tror, man normalt skal have opholdt sig i Tyskland i syv eller otte år, men for sportsfolk er der en anden regel. Der kan man nøjes med tre år, fortæller Silje.

Hvornår dukkede tanken op?

- Det er faktisk lidt svært for mig at sige, for jeg har gået længe med den helt for mig selv, men op til sidste sommer begyndte jeg at overveje det seriøst og satte mig ind i, hvad det krævede. Så kontaktede jeg den tyske landstræner.

Hvad sagde han?

Annonce:

- Han var meget åben og positiv omkring det og har undersøgt en masse ting og hjulpet i processen. Jeg var til en statsborgerskabstest den 22. oktober og bestod, og så var der selvfølgelig nogle håndboldregler om, at jeg ikke har spillet på det danske landshold.

Hun har fået dobbelt statsborgerskab, for nok kan du trække Silje ud af Danmark – men du kan ikke trække Danmark ud af hende ved et skrivebord.

- Det er meget rart med dobbelt statsborgerskab. Jeg er jo dansk helt ind til blodet!

Hvor stor er din chance for at komme med til VM?

- Uh, det er svært at sige. Lige nu er vi til landsholdssamling, og jeg tror, den bliver afgørende i forhold til udtagelsen. Så det handler om at gøre sit bedste og lægge min skæbne i deres hænder, haha.

Søndag kan blive den store håndboldeksamen, når alle tyske landshold er i sving ved ’Tag des Handballs’. Kvindelandsholdet tester mod Rusland i Düsseldorf.

Hvis du kommer med, skal du spille MOD Danmark ved VM – hvordan vil du have det med sådan en kamp?

Annonce:

- Jeg ville da helt klart glæde mig til at spille mod Danmark og forhåbentlig også slå dem. For mig gælder det sportsligt fuldt ud det tyske landshold, så jeg ville slet ikke være i tvivl, om jeg skulle spille. Det vil jeg 100 procent, og jeg håber, det kommer til at ske!

Vi siger bare held og lykke – og viel Glück!

Dansker forlænger med PSG

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: