Hva' dælen - så elendigt har Mikkel Hansen aldrig spillet

Mikkel Hansen faldt igennem, og millionærholdet fra Paris Handball blev klædt af i Champions League i Ungarn, da Veszprem sejrede 28-20

Der var ikke meget Champions League-topscorer over Mikkel Hansen, da Paris fik klø i Veszprem (Foto: Lars Poulsen)
Der var ikke meget Champions League-topscorer over Mikkel Hansen, da Paris fik klø i Veszprem (Foto: Lars Poulsen)

Veszprem-Paris 28-20

Der stod 58.29 på lystavlen, da Mikkel Hansen i syvende forsøg fik scoret sit eneste mål i sin værste kamp til dato.

Danmarks bedst betalte håndboldspiller var kort sagt elendig, da millionærholdet fra Paris igen fik en påmindelse om, at navne som Nikola Karabatic, Daniel Narcisse, Mikkel Hansen, Luc Abalo, Thierry Omeyer osv. ikke er garanti for, at Paris Handball også er det bedste hold af alle.

Champions League-finalisten fra Veszprem, Ungarn gav Mikkel Hansen en lektion af samme størrelse, som den tidligere Champions League-mester, Flensburg-Handewitt, gav Paris-mandskab tidligere på sæsonen.

Længe stod der seks skud og 0 mål plus en udvisning ud for Champions League-topscorer, Mikkel Hansen, hvis dårlige dag også betød, at han tilbragte halvdelen af kampen på bænken, fordi Daniel Narcisse kom ind og afløste og sørgede for, at Paris Handball trods alt var med i en periode af den uofficielle 'finale' i gruppe A.

Jesper Nøddesbo var ikke på banen, da Barcelona vandt onsdag aften. (Arkivfoto: René Schütze) Håndbold Ustyrlige Barcelona æder 43-årig rekord

Efter at være blevet blæst omkuld i de første minutter, hvor Mikkel Hansen hurtigt fandt ud, at det ikke var hans dag, fik millionærholdet fra Paris langsomt ædt sig ind på sidste sæsons Champions League-finalist.

Fra 8-2 blev det til 11-8 og 13-11, inden der blev fløjtet til pausen med 16-14 på lystavlen.

Sidste sæsons Champions League-topscorer, serberen Momir Ilic stjal billedet fra den nuværende nr. 1 på listen,  Mikkel Hansen med 10  mål på 11 forsøg og var sammen med målmand, Roland Mikler 'mændene' bag afklædningen af Paris-mandskabet.

Sidstnævnte kan sagtens gå hen og blive et problem for Danmark ved EM i Polen, hvor Ungarn som bekendt er en af modstanderne i puljen.

(Arkivfoto: Jan Sommer) Håndbold Rasmus Lauge brillerer i Flensburg-Handewitts CL-sejr

Med sejren er Veszprem på vej mod gruppesejren og en 'fribillet' til 1/4 finalerne, da nr. 1 i gruppe A og B kan springe 1/8 finalerne over i den nye udgave af Champions League.