’Hvis jeg brænder 10 skud i træk, skyder jeg da bare igen’

Landsholdets unge stortskytte Lasse Andersson er ikke bange for at tage ansvar og afslutte, selv når han ikke har tur i den og misser mange skud. Selvtilliden er helt i top hos kometen

Det er ikke alt, der er lykkedes for landsholdets 22-årige back, Lasse Andersson. Men det blæser den stærke skytte på. Foto: Lars Poulsen.
Det er ikke alt, der er lykkedes for landsholdets 22-årige back, Lasse Andersson. Men det blæser den stærke skytte på. Foto: Lars Poulsen.

PARIS (Ekstra Bladet): I håndbold findes der måske dem, som ryster på hånden, så harpiksen falder af, når det afgørende skud skal sendes af sted, efter de allerede har brændt.

Men landsholdets 22-årige skarpskytte Lasse Andersson hører langt fra til en af dem, der varmer klatten, når det virkelig gælder, og der er brug for hans hånd. Slet ikke. Ved VM ved har han scoret på tre ud af seks skud. En hæderlig procentsats for Barcelona-spilleren, som primært har fået sine minutter i forsvaret.

Når han så har fået chancen for at smadre Molten-bolden af sted fra nimeterlinjen, har han taget den. Også når det er gået galt.

- Ved Bygma Cup inden VM havde jeg problemer med skuddene, som ikke gik ind. Men det gør ikke, at jeg pludselig tror, at jeg ikke kan skyde ved VM. Jeg vil fortsætte med at skyde. Selv, hvis jeg brænder ti skud i træk, siger han selvtillidsfuldt og uddyber:

- Jeg vil jeg da tænke mig om, men hvis jeg føler for det, tager jeg også det 11. Og det kan jeg love dig for, at jeg også vil gøre mod Frankrig – det har jeg gjort før. Man skal ikke stoppe med at spille, selvom man har udfald. Jeg tvivler aldrig på mig selv.

Bakker op om Damgaard
Back-kollegaen Michael Damgaard havde en skidt dag mod Sverige, hvor det blev til en teknisk fejl og et skud i paraderne. Begge situationer resulterede i svenske scoringer.

I det hele taget har det ikke været Damgaards slutrunde indtil videre. Blot to ud af ni forsøg har han scoret på.

Men derfor tvivler ingen på Damgaard, som får fuld opbakning. Og Damgaard bør heller ikke tvivl på sig selv, mener Andersson.

- Vi hjælper hinanden. Alle er her, fordi de har noget at byde på og har nogle kvaliteter. Så skal holdet jo se, hvordan vi får det bedste ud af alle sammen. Alle skal have selvtillid.

Det er individuelt fra person til person, hvordan spillerne bakker hinanden op.

- Det er ikke mig, der tager samtalen med Damgaard lige nu. Men jeg kan forestille mig, det handler om at få sagt, at man skal tro på sig selv. Man er med, fordi man kan noget, og det skal man stole på, siger Andersson.

Fredag spiller Danmark mod Qatar. Kampen går i gang klokken 20.45.

Se også: Nu støtter Frankrig også ’ulækker’ dansk VM-sag

Se også: Godt VM-nyt: Klarmelder landsholdets spilstyrer

Se også: Frankrig siger god for René Tofts albueskinne

Se også: Mikkel Hansen om forskrækkelse: Næste gang ryger vi ud

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere