I aften møder Danmark speciel svensk stjerne: Gav sin løn til velgørenhed

Kim Ekdahl du Rietz gik på pension som 27-årig, men lod sig lokke tilbage i et vikariat hos Nikolaj Jacobsen på én betingelse: Han ville spille gratis

Jan, Jan & Anders fra toppen af Hotel Eyde i Herning - Video: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet): Kim Ekdahl du Rietz er et kapitel helt for sig. Den 29-årige svensker sagde for fem år siden farvel til det svenske landshold efter EM i Danmark, og i 2017 gik han på pension – som 27-årig.

Spillet hang ham langt ud af halsen, og han satte størrelse 51 på hylden.

Han rejste verden rundt i ni måneder. Europa, Afrika, Australien, New Zealand, USA og boede i sin kolonihave i Lund, da Rhein-Neckar Löwen ringede og spurgte, om han kunne overtales til et vikariat. Gedeon Guardiola var gået i stykker.

Kandidaten i psykologi sagde ja på den betingelse, at han ville spille gratis. Han ville donere tre månedslønninger til velgørende formål.

Det fik han så lov til af en klub, hvor træneren har en helt speciel plads i Kim Ekdahl du Rietz’ hjerte.

- Niko er jo for mig verdens bedste træner, og jeg savner ham vældigt ofte – både som menneske og som træner.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Hvad er det, du savner så voldsomt?

- Han spreder utroligt meget glæde, og for mig som håndboldspiller er det aller-allervigtigste at have en træner, som får en til at føle sig godt tilpas.

Men selv Nikolaj Jacobsen kunne ikke få svenskeren til at finde gnisten.

- Jeg var bare tvunget til at gøre noget andet. Jeg var så træt af håndbold, at der ikke fandtes nogen anden vej. Jeg var kun 27, men der findes intet mønster eller en alder på det.

Fik du renset hovedet?

- Det ved jeg nu ikke, men frem for alt lærte jrg vældigt meget om mig selv. Det var første gang, jeg var ude i verden på egen hånd uden håndbold – uden alt. Jeg besøgte en masse mennesker, som jeg kender, couchsurfede og boede på hostels, men rejste mest for mig selv. Man bliver efterladt i selskab med sit eget hoved, og nogle gange er det sjovt – andre gange knap så trevligt, siger han.

Hvorfor vendte du så tilbage?

- Jeg indså i den tid, jeg ikke spillede, at sport for mig handler vældig meget om fællesskab og om at dele. Sporten er et samlingssted for mange forskellige mennesker, og for mig er Löwen som at være hjemme, så jeg havde gerne hjulpet gratis. Det var en mulighed for at hjælpe mine gamle venner. Jeg savnede ikke håndbold – men håndboldfamilien.

I dag spiller Kim Ekdahl på en toårig kontrakt i Paris.

- Frem for alt indså jeg, at jeg er meget mere ambitiøs, end jeg troede. Ikke bare med håndbold men med alt i livet. Jeg fandt ud af, jeg ville give håndbold en chance til.

- Inden jeg sluttede, vidste jeg, at om jeg skulle få chancen for at spille i Paris eller Barcelona, så ville jeg gøre det: Gå fra at være håndbold-pensionist til at være en del af verdens mest ambitiøse klub.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Inden kæmpe brag: - De fleste tænker vel Danmark har vundet på forhånd

Den svenske stjerne Kim Andersson forventer en tæt kamp mellem Danmark og Sverige i proppet Boxen. Han ser dog Danmark som favorit til at vinde kampen

HERNING (Ekstra Bladet): 36-årige Kim Andersson har stor respekt for Danmark forud for det dramatiske opgør i Boxen i aften.

Det bliver også et svært opgør for Sverige, vurderer Kim Andersson, men han tror selvfølgelig på det svenske holds muligheder i kampen.

- Hvem er favorit? Danmark eller Sverige?

- Danmark, selvfølgelig.

- På grund af hjemmebanen i Boxen?

- De har jo ikke tabt en kamp endnu i denne her turnering. De spiller foran 15.000 tilskuere i Boxen. 95 procent har jo røde trøjer på, så det er en fordel for Danmark. Vi skal bare prøve at nyde det, og så skal det blive en sjov kamp.

- Vil det påvirke jer, at mange kommer til at heppe på Danmark?

- Når man er underdog, har man ikke så meget at tabe. De fleste tænker vel, at Danmark allerede har vundet på forhånd. Vi skal bare gå ind og spille kampen, og så må vi se, hvordan det ser ud, siger Kim Andersson til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

 

Det så ikke godt ud mod Norge for svenskerne i mandags. For mange boldtab, og så var svenskerne bagud med syv mål.

- Vi var lidt for naive i angrebet. Vi kom frem til chancer, når vi kom i fart og spillede bredt, men vi spillede for meget indover midten, sagde Andersson efter kampen til Ekstra Bladet.

Skal løbe noget mere
Sverige tabte med 30-27 til Norge, og kampen mod Danmark bliver endnu sværere. Spillet indover midten og et langsomt returløb har skabt svenskerne hovedpine, og det skal ikke ske mod Danmark.

- Vi skal bare ikke være bange for at løbe. Det er nok det, vi har haft størst problemer med i turneringen indtil videre. Det med at løbe på og få de lette mål. Vi arbejder rimelig hårdt for vores mål i denne turnering, siger Andersson.

- Bliver det en sværere opgave for jer mod Danmark end mod Norge?

- Ja, det synes jeg. Hvis vi kigger på de kompetencer, som Danmark har, så bliver det meget svært.

- Det plejer jo at blive meget tætte kampe mellem Sverige og Danmark, så vi håber på, at vi kan levere en god kamp.

- Hvad er Danmarks største styrker?

- De har alle de her superstjerner. Alt fra målmænd, fløjspillere til Mikkel Hansen og resten af bagspillerne. Det er helheden, der har gjort, at de har fået den turnering, som de har haft indtil nu.

- Hvis det var svært mod Norge for os, så kommer det til at blive endnu sværere mod Danmark, siger Andersson.

Glad for comeback
Ved sidste VM gjorde Sverige det onde mod Danmark, da svenskerne vandt med 27-25 i Albertville i 2017 og sendte Danmark hjem.

Der holdt Kim Andersson pause fra landsholdet og er glad for at være tilbage.

- Jeg er på min fjerde sæson i den svenske liga (spiller for Ystad IF, red.), og det sidste halvandet år har jeg spillet rigtig god håndbold, og kroppen har haft det fint, og jeg har ikke haft skader.

- Da jeg fik spørgsmålet fra landstræneren, om jeg vil være med, skulle jeg ikke overveje det mange timer, før jeg sagde ja. Jeg er meget glad for, at jeg tog den rigtige beslutning og kom tilbage, siger Andersson.

Danmark og Sverige starter kl. 20.30 i Boxen, Herning. Du kan følge kampen via liveopdateringer på ekstrabladet.dk.

Se også: Dansk OL-succes er blevet VM-heltenes helt store taber

Martin Gjeding (tv.) indrømmer, at han begik en fejl, da han fløjtede angrebsfejl mod Kroatien. Foto: Claus Bonnerup Håndbold - 22. jan. 2019 - kl. 20:39 Efter hård kritik: Nu indrømmer danske VM-dommere fejl

Se også: Danske spillere taler grimt om Norge: Nu frygter de aftalt spil

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere