Annonce:
Annonce:

I aften vender den 'fyrede' kaptajn tilbage

Line Jørgensen er langt om længe tilbage på landsholdet efter at have været ude af spil siden VM i december

Foto: Anders Brohus
Foto: Anders Brohus
Annonce:
Følg Håndbold

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Line Jørgensen er tilbage. Det var hun sådan set også i slutningen af maj og juni, da landsholdet sidst var samlet og mødte Tyrkiet og Portugal i EM-kvalkampe, der på forhånd blev vurderet til at være så tilpas ’lette’, at der ikke var nogen grund til at belaste den knæ-opererede daværende kaptajn.

Hun har dog måttet smide anførerbindet siden da og overlade det til Stine Jørgensen, der leder tropperne på banen, når Danmark i aften og i weekenden skal op mod de tre medalje-mandskaber fra OL i Rio de Janeiro.

Det er dog en ’fyring’, den degraderede anfører tager med sindsro:

Annonce:

- Det har jeg det faktisk ganske udmærket med. Det er ikke noget, jeg lægger den store betydning i. Jeg har været væk siden VM i december, og det er jo en af forklaringerne, og imens har Stine Jørgensen taget meget ansvar – så for mig er det egentlig okay at komme tilbage og kun koncentrere mig om at spille håndbold.

- Hvor synes du, I står efter den voldsomme tumult i forsommeren?

- Jeg synes egentlig, vi står udmærket. Vi har lagt det bag os og er blevet stærkere som ledere, spillere og gruppe, tror jeg. Så jeg synes, vi står godt, og jeg tror, mange har glædet sig meget til at blive samlet her igen.

- Er det ikke svært efter den massive spillerkritik af landstræneren?

- Ja, men vi fik jo snakket ud om tingene i sommer, så vi er egentlig fuldstændig ovre det.

- Hvis I havde været et ægteskab, ville man nok have sagt: De to… De skal bare skilles!

- Det ved jeg ikke. Man kan jo også bare arbejde med tingene, kan man sige.

- Der var også nok at tage fat på!

Annonce:

- Jo, men jeg synes egentlig, vi fik arbejdet godt med det, så alt det der er vi kommet igennem. Det var i sommers, og vi havde to uger sammen der. Vi skal alle lære hinanden at kende. Men alt det der… Vi er klar til at spille håndbold, siger Line Jørgensen med eftertryk.

Hun blev opereret for en bruskskade i højre knæ kort efter VM i december og deltog derfor hverken i den kiksede OL-kvalifikation eller i de to EM kval-kampe.

I aften er hun med, når Danmark kl. 20.30 skal op mod de russiske olympiske mestre i Haderslev.

 Mulle har fået større muskler: 'Kan du ikke set det?'

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: