I dag møder Danmark syv nationer

Danmark kommer til at møde spillere fra syv nationer i torsdagens VM-brag i Kairo

Playmakeren Mahmoud Hassaballa, født i Egypten, er en af 18 udlændinge i Qatars VM-trup. Foto: Ritzau/Scanpix.
Playmakeren Mahmoud Hassaballa, født i Egypten, er en af 18 udlændinge i Qatars VM-trup. Foto: Ritzau/Scanpix.

Qatar både overraskede og chokerede en hel håndboldverden, da den lille nation i 2015 var vært for VM i håndbold.

Chokerede, fordi holdet stort kun bestod af spillere, som var købt i udlandet og efterfølgende blev udstyret med en ny nationalitet og et nyt pas.

Overraskede, fordi sammenskrabet af spillere nåede helt frem til finalen, hvor det dog blev til et nederlag til Frankrig.

Nu skriver vi 2021 og er til VM i Egypten, hvor Danmark torsdag aften møder Qatar i den første kamp i mellemrunden.

Men stadig er der stort set ingen Qatar-fødte spillere på Qatars landshold. Ud af de 20, som udgør truppen til VM, er kun to født i den lille, men stenrige ørkenstat.

Af de 18 andre kommer de  ti fra Tunesien, tre fra Egypten, to fra Syrien og en fra henholdsvis Cuba, Montenegro og Bosnien.

Artiklen fortsætter under billedet...

Målmanden Danijel Saric var også med for Qatar i 2015. Han er født i Bosnien.
Målmanden Danijel Saric var også med for Qatar i 2015. Han er født i Bosnien.
 

Det er meget lettere at skifte nationalitet i håndbold, end det er i fodbold. Hvis man ikke har spillet på et landshold i tre år, kan man skifte til et andet landshold.

Qatars købepolitik er dog ikke noget, der hidser den danske landstræner op.

Nikolaj Jacobsen siger:

- Sådan er det jo. Der var meget polemik om det i 2015. Vi har ikke hørt så meget til dem siden, men jeg synes faktisk, de er ved at have et spændende hold igen, og de spiller noget god håndbold. Så har de en rigtig dygtig træner, en snu ræv ude på bænken.

- Men er det godt for håndbolden, at man sådan kan købe spillere fra andre lande og give dem et nyt statsborgerskab?

- Det var værre, hvis spillerne skiftede fra land, til land, til land. Her er der nogle spillere, som ser en mulighed for at komme til at spille nogle slutrunder, som de måske ikke ville kunne komme til for deres respektive lande. Så længe det kun er et land, der gør det, generer det mig som sådan ikke, siger landstræneren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Skytten Ameen Zakkar er født i Syrien, men gør sig nu gældende på Qatars landshold. Foto. Ritzau Scanpix
Skytten Ameen Zakkar er født i Syrien, men gør sig nu gældende på Qatars landshold. Foto. Ritzau Scanpix
 

Han vil hellere fokusere på spillet, og han ser frem til en hård kamp mod qatarerne.

- Jeg har set et ekstremt fysisk stærkt hold. Deres angreb har ligget rigtig meget på Frankis Marzo, som har været en af VM’s bedste spillere indtil nu. Der er rigtig meget, der går gennem ham.

- For os handler det om at få hul på bylden rent angrebsmæssigt. Vi skal have flyttet bolden hurtigt, og vi skal udnytte, at vi er hurtigere på fødderne end Qatar.

- Vi skal ikke have alle de der frikast imod os, så vi ikke får rytme i spillet. Defensivt handler det om at få lukket ned for Frankis i første omgang. Det er ham, der er motoren.

- Vi kommer over til mellemrunden med fire point. Vi kommer over med en rigtig god målscore. Vi har spillet noget virkelig godt håndbold i begge ender af banen. Vi har spillet med meget fart, og vi har løst mange ting rigtig godt.

- Jeg er rigtig glad, men jeg ved også, at specielt Qatar og Kroatien kommer til at udfordre os med en helt anden fysik.

- Lige nu ser det godt ud, og med en sejr over Qatar og måske nogle resultater der flasker sig, ser det vanvittigt godt ud. Men det bliver en meget svær kamp mod Qatar, siger Nikolaj Jacobsen.

En sejr over Qatar vil bringe Danmark et langt skridt frem mod en kvartfinale. Den vil i givet fald endelig kunne blive sikret lørdag mod Japan. I den sidste mellemrundekamp venter Kroatien på mandag.

Danmark mødte senest Argentina. Få en vurdering af den kamp her

Youssef  Benali afslutter på Jannick Green under VM i Frankrig i 2017. Niclas Kirkeløkke ser til. Danmark vandt kampen i Bercy med 32-29. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Håndbold 'Qatar kan ikke bringe mit pis i kog'

Jacob Holm slap med en forstuvning og ventes klar senest på lørdag. Foto: Jonas Ekströmer/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Gode nyheder i dansk VM-lejr

Mandag ankom Magnus Bramming i Egypten. Tirsdag var han en af Danmarks bedste mod Argentina. Foto: Ritzau Scanpix Håndbold Sikke en VM-entré!

Niklan Landin er ikke vild med de sene spilletidspunkter i Kairo. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Håndbold Hader de sene kampe

12 kommentarer
Vis kommentarer