I EM-semifinalen efter vildt comeback

Tyskland førte undervejs med fem mål, men Kroatien vandt med 25-24 og er i semifinalen ved EM i herrehåndbold

Kroatien gik helt amok efter slutfløjt. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Kroatien gik helt amok efter slutfløjt. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Kroatiens håndboldherrer er som det første hold klar til semifinalerne ved EM efter et comeback mod Tyskland.

Tyskerne førte stort hele vejen frem til de sidste minutter i en hårdt spillet kamp i Wien, men det lykkedes kroaterne at vinde 25-24.

Dermed topper Kroatien mellemrundens gruppe 1 med seks point og er sikker på at slutte på minimum andenpladsen, selv om holdet fra Balkan fortsat mangler at spille to gruppekampe.

Meget tyder på, at Spaniens regerende europamestre vil gøre kroaterne selskab efter en sejr over Østrig tidligere på lørdagen, men der er dog endnu en lille risiko for, at det kan kikse.

Igor Karacic scorede det afgørende mål for Kroatien i sejren over Tyskland med halvandet minut tilbage, efter at tyskernes Hendrik Pekeler var blevet ramt af en to-minutters-udvisning.

Kroaterne tog sejren efter en tæt afslutning på kampen. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Kroaterne tog sejren efter en tæt afslutning på kampen. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Tyskland fik dog flere muligheder for at udligne i slutfasen, men Marin Sego i Kroatiens mål kom i vejen.

Ved pausen var tyskerne foran med 14-11, og forspringet blev udvidet til 17-12 i begyndelsen af anden halvleg. Alligevel fik kroaterne fat og med 12 minutter tilbage fik David Mandic udlignet til 22-22.

Spanien og Kroatien topper gruppen med hver seks point foran Tyskland, Østrig og Hviderusland med to point. Tjekkiet har endnu ikke nogen point.

Fra den anden gruppe i mellemrunden står Norge og Slovenien i øjeblikket med de bedste kort på hånden med tre spillerunder tilbage.

EM spilles i Norge, Sverige og Østrig.

Kim Ekdahl du Rietz i gennembrud mod Portugal fredag. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix Håndbold Flove svenskere: Det er en katastrofe

Louise Svalastog omfavner Sandra Toft efter en sejr ved EM i Sverige i 2016. Foto: Jens Dresling Håndbold Jubler over comeback: Det er Danmarks bedste

Sport og Spil Det vidste du ikke: Spiller afslører truppens hemmelige top 20

8 kommentarer
Vis kommentarer