Indberettet: - Det er groft

Målmanden fra Odense Håndbold var uenig med dommerne i kampen mod Ajax København, nu bliver hun indberettet

Altyhe
Altyhe

Den danske landsholdsmålmand, der til dagligt spiller for Odense Håndbold, Althea Reinhardt kan se frem til en indberetning for at have opført sig usportsligt i onsdagens ligakamp mod Ajax København.

Det fortalte den ene af kampens to dommere Henrik Mortensen til Fyens Stiftstidende umiddelbart efter kampen.

- Althea Reinhardt var usportslig over for os til sidst i kampen. Jeg vil ikke stå her og fortælle, hvad hun har sagt - det synes jeg, at hun selv skal.

- Jeg kan bare sige, at det er groft usportsligt, og det er derfor, at vi er nødt til at indberette hende, sagde han.

Ifølge avisen opstod der uenigheder mellem Reinhardt og Henrik Mortensen i de sidste sekunder af kampen, som Odense Håndbold overraskende tabte 27-28, da dommeren dømte et straffekast til københavnerne.

Efter kampen gav landsholdsmålmanden udtryk for, at hun ikke kunne genkende dommerens udlægning af episoden.

- Pulsen gik højt, og det var meget urutineret af mig. Men jeg syntes også, at hans reaktion var ekstrem voldsom, og jeg følte ikke, at det var fair, han stod og råbte ad mig, da jeg ikke havde råbt selv.

- Han stod truende og råbte mig decideret ind i hovedet, og det syntes jeg ikke var i orden, sagde Althea Reinhardt til Fyens Stiftstidende.

Odense førte med syv mål ved pausen mod Ajax København, men tabte alligevel foran eget publikum 27-28 til ligaens nummer ti.

Se også: Danskernes onde ånd i kæmpe flop

Se også: Målløs over situation: - Uacceptabelt i håndboldens verden

Se også: Svensk sejr sender Norge i EM-semifinale

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere