Indkalder stregspiller efter Nøddesbo-skade

Jesper Nøddesbo har brækket næsen, og derfor er Anders Zachariassen indkaldt til landsholdets playoffkampe

Anders Zachariassen - her i sønderjysk uniform - er indkaldt til landsholdstjeneste. (Foto: Lars Poulsen)
Anders Zachariassen - her i sønderjysk uniform - er indkaldt til landsholdstjeneste. (Foto: Lars Poulsen)

Håndboldlandsholdspilleren Jesper Nøddesbo brækkede næsen ved tirsdagens træning, da han uheldigt blev ramt i ansigtet.

Derfor har landstræner Gudmundur Gudmundsson indkaldt Anders Zachariassen fra Flensburg-Handewitt som supplement til uheldige Nøddesbo.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Jesper Nøddesbo fik en ordentlig en på snudeskaftet. (Foto: Anders Brohus)
Jesper Nøddesbo fik en ordentlig en på snudeskaftet. (Foto: Anders Brohus)
 

Gudmundsson vil dog ikke afvise, at Nøddesbo kan blive klar til søndagens VM-playoffkamp mod Østrig.

- Anders Zachariassen er indkaldt til træningerne her i Faaborg, så vi kan træne helt igennem de kommende dage.

- Vi ved endnu ikke helt, hvor meget Nøddesbo kan være med de næste dage, men vi håber, han er klar, når vi skal spille kamp på søndag, siger Gudmundsson.

Onsdag i næste uge spiller Danmark returkamp i Wien. En samlet sejr udløser en VM-billet.

Indkaldte Anders Zachariassen har tidligere i karrieren spillet for Sønderjyske.

Se også: Vil ikke afskrive René Toft til OL

Se også: AV! Nøddesbo kørt på skadestuen - blodet fossede ud

Se også: Back-profil melder afbud til Østrig-kampe

0 kommentarer
Vis kommentarer