Ingen hjælp: Danmark ude af EM!

Island kunne ikke hjælpe Danmark. Nu mangler danskerne kun en ligegyldig kamp mod Rusland

Danmark har været ramt af en lang række problemer under EM, som du kan høre mere om her. Producer: Lasse Brøndal

MALMØ (Ekstra Bladet): Danmark havde brug for hjælp fra Island for at nå frem til mellemrunden ved EM, men sådan kom det ikke til at gå.

Island skulle vinde over Ungarn, men efter en lovende første halvleg, som Island vandt 12-9, faldt Gudmundur Gudmundssons tropper fra hinanden efter pausen. Ungarn endte med at vinde 24-18 og tager dermed to point med over i mellemrunden, mens Island går over med et rundt nul.

Danmark kan efter den nu i EM-sammenhæng ligegyldige kamp mod Rusland rejse hjem og forberede sig til sommerens OL i Tokyo.

Island fik en forfærdelig åbning på kampen mod Ungarn. Holdets helt store stjerne, Aron Palmarsson, havde tre afbrændere inden for de første fem minutter, og i samme periode brændte de nordatlantiske vikinger desuden et straffekast.

Det udnyttede Ungarn til at bringe sig foran 3-0. Men så vågnede den islandske anfører, 40-årige Gudjon Valur Sigurdsson. Med to flotte scoringer fra venstre fløj fik han reduceret, og så kom Island for alvor i gang.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Det islandske forsvar fik effektivt blokeret de ungarske kombinationer, og da Gudmundur Gudmundsson havde taget en timeout, hvor han fik justeret det islandske angreb, gik det pludselig stærkt.

I en ruf havde Island bragt sig foran 6-3, blandt andet på to flotte scoringer af Palmarsson. I det islandske mål var Bjørgvin Gustavsson en levende mur. Efter et kvarter havde Ungarn stadig kun scoret tre gange.

Island holdt fast i tremålsføringen langt hen i halvlegen. Det blev 8-5 og 9-6, inden Valur Sigurdsson skabte den første firemålsføring til 10-6. Det så rigtig godt ud for Danmark.      

Men en rodet afslutning på første halvleg med flere udvisninger til begge hold gjorde, at Ungarn fik reduceret føringen til tre mål. 12-9 var stillingen ved pausen, og så faldt der for en stund lidt ro over Malmö Arena, hvor de mange tusinde danske tilskuere havde været med til at piske islændingene frem over det dueblå gulv.

Og det så stadig godt ud for Danmarks muligheder for at frem til mellemrunden.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Efter pausen fortsatte det lidt rodede spil. Igen med udvisninger og en del af brændere fra begge hold. Men det var Ungarn, der havde teten. Spillet blev lagt an på den store stregspiller Bence Banhidi, som scorede tre gange i træk, og pludselig var den islandske føring reduceret til blot et enkelt mål. Nu var det pludselig blevet en svedig omgang.

Elleve minutter ind i halvlegen udlignede Bence Banhidi til 15-15, og på det tidspunkt var Danmarks rolle ved EM udspillet.

Island havde fået betydeligt sværere ved at score. I det ungarske mål reddede Roland Mikler flere straffekast, mens Bjørgvin Gustavsson i det modsatte mål faldt sammen og blev udskiftet med den unge GOG-keeper Viktor Hallgrimsson. Han begyndte med en superredning på en helt fri Bence Banhidi, og så levede Danmark igen i turneringen.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Men Ungarn fortsatte med at bide fra sig. 17 minutter inden i anden halvleg bragte de sig foran 18-17. Roland Mikler var umulig at passere i det ungarske mål, og det lignede nu en alvorlig nedtur for både Island og Danmark.

Og det fortsatte kun. Mikler tog alt, og Ungarn udbyggede føringen til 20-17. Med bare 10 minutter igen havde Island kun scoret fem mål efter pausen. Det endte med en regulær islandsk nedtur.

Følg Danmarks kamp HER

Thomas Kristensen satte kryds ved kamp nummer 1500 i kommentator-boksen, da han sammen med den faste makker, Bent Nyegaard, mandag aften guidede seerne gennem Island-Rusland. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil TV2-ikons utrolige jubilæum: Fortryder særlig kommentar

457 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere