Island slog Danmark i vild gyser

Danmark led nederlag på 30-29 til Island efter en dramatisk kamp, hvor Michael Damgaard igen markerede sig som en af de bedste

Det danske håndboldlandshold blev slået af Island, der vandt 30-29 i den næstsidste test forud for VM-slutrunden. (Foto: Ernst van Norde)
Det danske håndboldlandshold blev slået af Island, der vandt 30-29 i den næstsidste test forud for VM-slutrunden. (Foto: Ernst van Norde)
Følg Sport
Følg Håndbold

AALBORG (Ekstra Bladet): Egon buldrede løs udenfor og flåede i Gigantiums metalplader, og indenfor silede vandet ned adskillige steder – og der var totalt gennemtræk i det danske forsvar, der ellers bestod testen mod Slovenien i Odense. 18 smæk i kassen alene i første halvleg siger vist alt!

Men Island er ikke Slovenien, og folkene fra sageøen kommer altid toptunede og med blodskudte øjne, når modstanderen er Danmark.

Så på en aften, da forsvaret var lige så åbent som motorvejen til Hjørring, Niklas Landin blot havde fire redninger inden pausen, og Jannick Green umiddelbart efter blev skudt i sænk, var det ingen større overraskelse, at Danmark pludselig var bagud med fem – 19-23.

Hænger på yderste VM-mandat: Har aldrig løbet så meget

Offensivt kørte det heller ikke fuldstændig oliesmurt for Mikkel Hansen og Co., og kontrafasen blev af indlysende årsager en noget fattig affære…

Hvad gør en klog mand så? Han sætter naturligvis B-kæden i aktion, så pludselig tæskede Bo Spellerberg, Michael Damgaard og Henrik Møllgaard på en uvant plads som højre back rundt i det danske angreb, og det havde sin virkning – samtidig med at Jannick Green langt om længe fik fundet et par stærke parader frem.

Mulig VM-joker stemplede ind: Det er et skakspil

Og så er der jo altid Michael Damgaard… Manden, der i aftes i Odense hamrede fem på syv forsøg ind mod Slovenien, startede igen med bulder og brag, da han blev kastet i aktion seks minutter efter pausen.

Først en scoring, så trak han et straffe og en udvisning – plus endnu et straffe. Og smaskede så efterfølgende en bagatel af fem scoringer ind, så totalen ramte seks.

I går funderede han over, at han selvfølgelig håbede at få spilletid mod Island, men at det jo også kunne gå sådan, at han ramte plet nul gange på fem forsøg. Sådan gik det temmelig langt fra… Han scorede på flot lob på fra fløjen, på stående slangehug og på et forrygende flæk af et hopskud.

VM-formen nærmer sig: Danmark gav Slovenien store klø

Den 24-årige hvalp kan det meste – offensivt – og hvis Gudmundur Gudmundsson har været i tvivl, så er han det næppe længere: Michael Damgaard er Qatar-klar.

Nikolaj Markussen måtte nok engang tilbringe helt kampen på bænken, og den lange mand ligner den, der trækker det korte strå i morgen.

Danmark tabte ganske vist – men Michael Damgaard vandt alligevel på en måde.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fiduskunst og magistervrøvl
LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+