- Jeg håber, hun fucker op mod os

Den hollandske stjerne er stolt af Sandra Toft og roser hende til skyerne – men leder efter noget, der kan forstyrre veninden

Foto/redigering: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix/Signe Skov.

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Estavana Polman er i alt andet end julehumør, da hun forlader banen efter nederlaget på 23-25 til Tyskland. Hollænderne virkede umanerligt trætte oven på triumfen to dage tidligere mod Norge, og allerede mandag aften japansk tid går det løs igen mod Danmark.

’Essie’ har Rafael van der Vaart og sine forældre med i Japan til bl.a. at tage sig af datteren Jesslynn, der formentlig kort efter fik smilet frem på mors ansigt. Team Esbjerg-spilleren kommer mandag aften til at stå over for sin gamle veninde Sandra Toft.

- Du kender hende jo godt fra Esbjerg. Hvordan scorer man på hende?

- Først og fremmest er jeg virkelig stolt af hende. Hun har gjort det storartet, og hun er en god målmand, men jeg håber, hun fucker det op mod os, haha. Jeg ved ikke, hvad jeg gør, men jeg tror, jeg måske sender nogle flasker vin til hendes værelse eller et eller andet, der kan forstyrre hende, siger Estavana Polman og griner. Trods alt.

- Nej, Sandra gør det fantastisk, og det bliver også et spil mellem hende og mig. Hun tænker, hvad jeg vil gøre, og jeg tænker, hvad hun gør, du ved. Jeg tror, vi bare skal koncentrere os om at spille håndbold.

Helt anderledes er sindstilstanden, når hun skal forholde sig til nederlaget i en kamp, hvor hun godt nok havde mange assists – men selv kun scorede to gange på otte forsøg. Lois Abbingh var helt væk på den konto og ramte blot plet tre gange på 11.

Den tyske keeper Dinah Eckerle plukkede 19 bolde og holdt en forrygende redningsprocent på 46. Hollændernes Odense-keeper Tess Wester var lige efter med 18 parader og 43 procent.

- Jeg er meget frustreret. Vi misser så mange chancer, og selvfølgelig er hun en god målmand, men vi skyder så dårligt.

- Hvis jeg vidste hvorfor, så ville jeg formentlig have gjort en masse anderledes. Jeg ved det ikke. Det handler ikke om spændingsniveau, og jeg tror heller ikke, vi var nervøse. Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg var i hvert fald ikke. Hvis du ikke er klar til sådan en kamp, så skal du selvfølgelig rejse hjem, siger Estavana Polman bestemt.

- Der var mere i den kamp. Jeg synes ikke, de er et bedre hold end os, men i dag var de. Vi brændte så meget og spillede forfærdeligt.

Hun vil ikke give det stramme program skylden:

- Selvfølgelig spiller vi mange kampe, og vi kan mærke det i benene, men det er ens for alle, og tyskerne har også været i en tough gruppe.

- Det her er vel bad news for Danmark. Nu kommer I for at slå os ihjel!

- Ja, det håber jeg. En god nats søvn og så er jeg i hvert fald klar. For mig er det ikke en særlig kamp. Jeg mener … Det er dejligt at spille mod Danmark, jeg synes, de er gode, og det bliver hårdt. Men jeg kan li’ at spille mod Danmark, der SPILLER håndbold og også godt kan li’ at spille hurtigt. Jeg tror, det bliver en god kamp.

Estavana Polman futter derefter i bad og hjem til mand, forældre og baby. På jagt efter noget, hun skal bruge mandag aften.

- Vi skal finde energien og udstrålingen igen!

Sandra Toft var blandt Danmarks bedste. Foto: BO AMSTRUP/Ritzau Scanpix Håndbold - 8. dec. 2019 - kl. 14:48 Dommen efter VM-gyser: To danskere var verdensklasse

Danmark fik tæv af Norge. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 8. dec. 2019 - kl. 13:57 Efter drømmestart: Dansk drøm smadret!

Sandra Toft passer på sin lyske, så hun er klar til flere parader i VM. Danmark møder Norge kl. 12.30 i dag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 8. dec. 2019 - kl. 09:35 Dansk stjerne på skånekost

3 kommentarer
Vis kommentarer