Hvor ser de dog dårende dejlige ud stadig væk! I dag er det præcis 18 år siden, Danmark smadrede Norge 33-20 og vandt det første og hidtil eneste VM-guld i historien.
I aftes blev guldvinderne hyldet fra scenen i DHF’s fan-zone – vi kan jo passende omdøbe den til Beauty Boxen – og det var immervæk en event, der trak folket til truget. ’De Jernhårde Ladies’ står for evigt mejslet i hukommelsen hos håndbold-tossede danskere, og det var i sandhed også et gyldent kuld, den daværende landstræner Ulrik Wilbek havde kommandoen over.
De sad efter VM-guldet i Max Schmeling Halle i Berlin på samtlige tre titler – holdet havde forinden vundet OL og EM i 1996 – så der var ikke et øje tørt, da DHF’s næstformand, Carsten Grønmann, overrakte anfører Anne Dorthe Tanderup VM-trofæet nok en gang.
En perlerække
14 af de 16 spillere i truppen dengang fik et gensyn med Ulrik Wilbek og Herning, hvor de vandt EM-guldet for 19 år siden. På nær Anja Andersen og Lene Rantala var samtlige ladies til stede i Boxen, hvor DHF var vært ved en forhåbentlig fremragende middag.
Tina Bøttzau, Lone Mathiesen, Merete Møller, Gitte Sunesen, Tonje Kjærgaard, Maybrit Nielsen, Anne Dorthe Tandereup, Camilla Andersen, Anette Hoffmann-Møberg, Janne Kolling, Helle Simonsen, Gitte Madsen, Susanne Munk Wilbek (Lauritsen) og Karina Jespersen.
En perlerække af store spillere, der i de år simpelt hen var uovervindelige.
Som årene er gået, er flere af dem droppet helt ud af håndbold-verdenen.
- Jeg følger stadig med, men det er Bjarne og mine fire sønner, der sidder og råber i sofaen, når der er håndbold i fjernsynet, afslører Anne Dorthe Tanderup.
- Jeg kender jo spillet og kan godt følge med lidt på afstand, mens jeg laver andre ting, siger den daværende anfører.
Vindermentalitet
Hun mener, det ’gamle’ hold havde en vindermentalitet og en selvtillid som følge af de mange titler og en solid grundbase at falde tilbage på.
- Vi vidste, hvad vi hver især kunne, og vi stolede fuldt og fast på sidemanden. Ulrik Wilbek havde et hold, der havde spillet sammen længe, så vi kendte hinanden ud og ind. Desuden vidste vi – og det har han lige mindet os om – at man aldrig er bedre end sin sidste kamp, siger Anne Dorthe Tanderup, 43, der i dag bor ved Lugano-søen i Schweiz.
Gitte Madsen, 46, universal-spilleren, der kunne spille samtlige pladser i bagkæden, men sjældent var førstevalg, bor i dag i Oslo sammen med Magnus Kaarød.
- Hvor er det dog sjovt at se pigerne igen. Vi havde et fantastisk godt hold med en god trænings-disciplin, og vi blev kørt hårdt igennem af Ulrik Wilbek. Vi var utroligt stærke. Men de nuværende spillere er sikkert stærkere fysisk, end vi var – og i hvert fald i bedre form, end vi er nu, siger Gitte Madsen.
Mere fysisk nu
Hun hævder, at hun efterhånden hverken taler norsk eller dansk. Men det går nu meget godt uanset for den charmerende østjyde, der i dag er fysioterapeut. Dengang var hun ved siden af sine spillemæssige kvaliteter også den person i truppen, der kunne tale med Anja Andersen, når superstjernen var ved at forlade denne klode.
- Spillet er meget mere fysisk nu, der skal flyttes noget, det går hurtigere, så man skal være flittig i styrkelokalet. Jeg følger ikke så godt med, som jeg burde, men jeg er vendt tilbage til håndbold igen, idet jeg træner min datter på 11 og min søn på ni år i Bækkelaget. Og det er fantastisk sjovt. Ligesom det er super at være her i aften, siger Gitte Madsen.
Hvad de skulle bagefter?
- Det er hemmeligt, men vi skal en masse sjove ting, sagde Anne Dorthe Tanderup.
Det tror vi på …
Svenskere skælder ud efter prygl i Boxen: Savner dansk træner
