Joachim Boldsen hyldes for tv-indsats

Joachim Boldsen får ros for sin indsats som ekspert på norsk tv under håndbold-VM

Mens Claus Møller Jakobsen optræder på dansk tv, så er Joachim Boldsen på norsk tv, og det gør han tilsyneladende godt. Foto: Lars Poulsen
Mens Claus Møller Jakobsen optræder på dansk tv, så er Joachim Boldsen på norsk tv, og det gør han tilsyneladende godt. Foto: Lars Poulsen

Siden december 2013 har den danske håndboldlegende Joachim Boldsen været ansat på dansk TV3. Blandt fodboldfans har det ikke altid været lige populært, at han har optrådt som sidelinjereporter på Superliga-kampe.

Men nu får den charmerende gavtyv endelig ros med på vejen. Det sker for hans rolle som ekspert på norsk TV3 under de igangværende håndboldverdensmesterskaber.

- 40-åringen fra Helsingør har EM-guld, VM-bronze og 186 landskampe for Danmark og har bred erfaring fra klubhåndbold på topniveau, lyder det i anmeldelsen hos norske VG.

- I sig selv er det ikke nogen garanti for succes på skærmen. Det varierer, hvordan folk med lange sportskarrierer mestrer tv-formatet, men her har kanalen virkelig været dygtig med rekrutteringen, lyder det.

- Formidling af håndbold er somme tider i fare for at blive for teknisk og forbeholdt dem, som kender sporten indefra, mens der på den anden side er risiko for at skabe for meget cirkus.

- Men her er man lykkedes godt med at finde balancen mellem folkelighed og faglighed, og også resten af teamet skal have sin del af æren, lyder det.

I selskab med norske legender
I Norge har det ligesom i Danmark længe været TV2, der har været synonym med håndbold, men for tre år siden overtog norsk TV3 rettighederne.

Den tidligere norske storspiller Kristian Kjelling optræder som medkommentator på selve kampene, mens den tidligere topmålmand Ole Erevik er ekspert sammen med Boldsen i det norske studie. Begge hyldes for den faglige ballast.

Danske Boldsen har i den kuriøse afdeling været fremme med et bud på, hvorfor den storspillende fløj Magnus Jøndal på 30 år først sent har fået sit gennembrud.

Boldsen mener, at Jøndal var blevet mere kendt, hvis han havde brugt voks i håret og havde været aktiv på sociale medier.

- Jeg er stille og rolig og er ikke den, der tiltrækker mest opmærksomhed, lyder det dog blot fra fløjen, der tog en bachelor på Idrætshøjskolen og arbejdede som lærer, mens han spillede i Arendal. Siden kom han til GOG, og før denne sæson kom han til Flensburg, der fra 2001 til 2007 havde netop Joachim Boldsen på kontrakt.

Inden slutrunden var Boldsen fremme med skarpe meninger om det norske landshold, som Sander Sagosen ikke var helt enig i. Det kan du læse LIGE HER.

Se også: Norsk stjerne uenig med Boldsen: Hører fortiden til

Se også: Første gang i 14 år: Så får Boldsen smækkys på live-tv

Se også: Håndbold-helt: Jeg kan blive fodboldtræner
 

Det er ikke kun på banen, at Mikkel Hansen er topscorer. Også i forhold til løn scorer Hansen mere end landsholdskammeraterne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere