Jyder lokker Nøddesbo: Kan bliver Danmarks bedst betalte

HC Midtjylland vil forsøge at hente Barcelona-spilleren med et lukrativt tilbud. Takker Jesper Nøddesbo ja, kan han bliver håndboldligaens bedst betalte spiller

Jesper Nøddesbo har fået et fornemt tilbud om at kunne komme hjem til Herning og HC Midtjylland (Foto: Claus Bonnerup)
Jesper Nøddesbo har fået et fornemt tilbud om at kunne komme hjem til Herning og HC Midtjylland (Foto: Claus Bonnerup)

Jesper Nøddesbo kan være på vej hjem til den danske liga.

Pokalmestrene HC Midtjyllands direktør, Peter Andersen er tæt på at få det allersidste brik på plads til holdet, som i næste sæson skal ud at spille europæisk håndbold og være med i kampen om det danske mesterskab.

Direktøren bekræfte over for Ekstra Bladet, at der er afleveret et tilbud til Jesper Nøddesbos agent og advokat, Lars Mikkelsen, som ifølge snakken i diverse omklædningsrum vil gøre Barcelona-stregspilleren til håndboldligaens bedst betalte spiller.

- Det er korrekt, at vi har tilbudt Jesper Nøddesbo en lang kontrakt. Om han vil blive Danmarks bedst betalte spiller, ved jeg ikke noget om.

Den 35-årige landsholdsspiller har efter sigende fået tilbudt en fire år lang kontrakt med en årsløn på den anden side af 1,5 mio. kroner.

Se også: EM-stjerner klemt af forsker-skat

Hvis det ender med en kontrakt med jyderne, vil det betyde, at ringen vil være sluttet for Jesper Nøddesbo, der startede karrieren som ungdomsspiller i Hauge, som er en af klubberne bag HC Midtjylland.

Klubben har efter bruddet med den lokale iværksætter og forretningsmand Allan Witt fået en ny økonomisk motor i form af manden bag busbilletten, Rød Billet, Thomas Hintze.

Tilbuddet til Jesper Nøddesbo er af sådan en størrelse, at de danske mestre, KIF Kolding København ikke er i stand til at matche det - på trods af en mangeårig 'forhåndsaftale' på klubbens tidligere stjerne. Derfor har mesterklubben meldt pas i kampen om danskeren, der er kommet i overskud i Barcelona.

- Vi håber snart at kunne lande aftalen. Interessen er til stede, og Jesper Nøddesbo er den sidste brik, vi vil komme til at mangle, siger Peter Andersen, der har udset Jesper Nøddesbo til at afløse den islandske landsholdsspiller, Vignir Svavarsson, som i næste sæson skal spille videre hos naboerne, Tvis Holstebro.

Senest har HC Midtjylland fået aftaler på plads med superveteranen Kristian Gjessing samt fløjen Kasper Kvist, og når HC Midtjylland søndag har sidste hjemmekamp, regner direktøren med at have de sidste resterende spillere fra den nuværende trup på plads.

Se også: Nøddesbo i ny rolle: Fra stregspiller til 'balletdanser'

Det er ikke de 'billige' billetter, som pokalmestrene har benyttet med de kontrakter, som er landet til næste sæson.

Den tyske verdensmester Pascal Hens fra konkursboet HSV Hamburg er indtil videre den største fangst, mens den tidligere Bjerringbro Silkeborg-spiller Espen Lie Hansen har været 'dobbelt' så dyr, fordi nordmanden på grund tiden i BSV ikke kan hentes tilbage til dansk håndbold på en forskeraftale.

Udover de to har HC Midtjylland skrevet med endnu en nordmand, venstrehåndsskytten Eivind Hagen, BSV-fløjen Dennis Kirkegaard og den tidligere Aalborg-spiller, playmaker Rasmus Carlsen, kåret til den bedste i Norge i sidste sæson.

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere