Annonce:
Annonce:

Kæk vikar: - Med én gang, og der vandt vi guld

Ligesom ved VM sidste år betyder en skadet holdkammerat sandsynligvis, at Johan Hansen er med i EM-truppen

Johan Hansen og resten af landsholdet går med Nikolaj Jakobsen som ledestjerne efter EM-guldet. Video: Jonas Olufson, Morten Illdal, Morten Parsner
Annonce:
Følg Håndbold

Johan Hansen ser endnu en gang ud til at få en plads i truppen hos de danske håndboldherrer, der lørdag aften tager hul på EM-slutrunden.

Ligesom ved VM sidste år er det en skade til en af holdkammeraterne, der sandsynligvis giver den 25-årige højrefløj mere slutrundeerfaring.

Lasse Svan døjer nemlig med skader i skulderen og læggen, og landstræner Nikolaj Jacobsen har sagt, at han regner med at give muligheden til Johan Hansen som Hans Lindbergs makker, indtil Svan er klar.

- Det er selvfølgelig meget specielt, men det er dejligt at få lov, og at Nikolaj tror, at jeg kan bidrage, når der er en anden, der ikke kan, siger Johan Hansen.

Har du også undret dig? Det spiller de i hallen til Danmarks VM-brag

Johan Hansen er klar til ny vikarrolle. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Johan Hansen er klar til ny vikarrolle. Foto: Jens Dresling/Polfoto
 

Annonce:

- Nu må vi se, hvor lang tid jeg er med. Jeg nyder hvert minut til træning og forhåbentlig også til kamp, og så må vi se, hvor lang tid det bliver. Det er jo en speciel situation, men jeg er bare taknemmelig for at være her.

- Når man er på landsholdet, ved man aldrig, om man er inde eller ude, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at være 100 procent klar til at bidrage, hvis jeg kommer ind, siger han.

Sidste år vikarierede Bjerringbro-Silkeborg-fløjen for Hans Lindberg, som blev skadet i Danmarks VM-åbningskamp.

Efter at have været med det meste af slutrunden måtte den unge fløj dog igen overlade pladsen i truppen og finalekampen til Lindberg, der var blevet sin skade kvit.

Men Johan Hansen vil alligevel huske landstræneren på, at han i sin slutrundedebut bidrog til, at VM-guldet kom i hus.

- Jeg synes, at Nikolaj kan tænke over, at jeg har været med én gang, og der vandt vi guld, så han kan lige så godt tage mig med hver gang, siger Johan Hansen med et smil på læben.

Danmarks EM-åbningskamp mod Island begynder lørdag klokken 18.15.

Annonce:

Trods skader og uheld: De skal vinde guld til Danmark

Vildt sports-år i vente: Her er den billigste tv-løsning

Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: