Kæmpe bedrift: Han er den mest vindende

Den stolte medalje-konge: Anfører Niklas Landin har været med på landsholdet i 14 år, og han er den mest vindende i håndboldens historie

Niklas Landin er den mest vindende herrespiller. Foto: Lars Poulsen.
Niklas Landin er den mest vindende herrespiller. Foto: Lars Poulsen.
Følg Håndbold

I den seneste håndfuld år er Danmark den mest vindende håndboldnation på herresiden. Landsholdets anfører, Niklas Landin, er den spiller i nationens lange harpikshistorie, som har slæbt mest metal hjem til andedammen.

12 medaljer fordelt på diverse U- og A-landshold er det blevet til. Heraf seks af guld og heriblandt to gange VM-guld og en gang olympisk guld.

Det er også blevet til EM-guld, men her skal vi helt tilbage til 2012. Siden har der været en række skuffelser ved EM, som regnes for at være den sværeste turnering at vinde.

En lussing
Ved EM for to år i Sverige, blev Danmark skuffende sendt ud allerede efter det indledende gruppespil. Det var en lussing, der sved, og derfor er der i den danske lejr et ønske om at revanchere sig, når det om få dage går løs i Ungarn og Slovakiet.

Det er dog en flok godt brugte spillere, der skal repræsentere de rød-hvide, men for Niklas Landin, som har været med i 14 år, er det stadig stoltheden over at repræsentere sit land, som fylder mest.

– Det er tredje slutrunde på et år. Er du ved at være slidt?

– Ja, det er jeg. Men jeg har også glædet mig til at komme afsted med det her landshold, som jeg har det så godt med.

Artiklen fortsætter under billedet...

Niklas Landin stod en stor kamp mod Norge i lørdags. Formen er rigtig god. Foto. Lars Poulsen.
Niklas Landin stod en stor kamp mod Norge i lørdags. Formen er rigtig god. Foto. Lars Poulsen.
 

Også det at opleve noget andet end Bundesligaen og de samme træninger på klubholdet. Men jeg kan da godt mærke, at den her sæson og den forrige bare har været en lang sæson, og det kan mærkes både fysisk og mentalt.

– Har du stadig en stor glæde ved at spille på landsholdet?

– Ja, det har jeg.

– Det er noget specielt?

– Ja, det har det altid været. Det betyder også meget for mig at være en del af den rejse, vi har været på. Jeg kom med før 2010, og jeg har oplevet forskellige generationer.

- Spillere, der kom ind på holdet. Spillere, der stoppede igen. Nu er vi i gang med tredje generation i den tid, jeg har været på holdet. Jeg er virkelig stolt af at være en del af den her gruppe. Det må jeg sige. Og stolt af hvad vi har opnået indtil nu.

– I har jo skrevet håndboldhistorie?

– Jeg tror ikke, vi som hold tænker over, at vi skriver historie, hvis vi vinder. Vi har det bare godt sammen, og vi kan lide at spille sammen, så kommer det andet som noget ekstra eller som en bonus.

– Hvordan fornemmer du, stemningen er i truppen?

– Den er god. Vi har trænet utrolig godt, og vi har mange muligheder, fordi vi har utrolig mange gode spillere. Det ser rigtig spændende ud.

– Jeg kan ikke mindes en så stærk en trup?

– Det tror jeg heller ikke, jeg kan, men det er spørgsmålet, om det også afspejler sig på banen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Danmark havde ikke besvær med Norge i lørdagens testkamp. Sejren blev på 35-25. Foto: Lars Poulsen.
Danmark havde ikke besvær med Norge i lørdagens testkamp. Sejren blev på 35-25. Foto: Lars Poulsen.
 

Man kan have rigtig mange gode spillere, men hvis spillet ikke hænger sammen, og folk ikke kender deres roller godt nok, kan det måske knibe med resultaterne.

– Vi skal virkelig arbejde med vores forskellige roller på holdet. Folk skal være bevidste om, hvorfor de er med, og hvad de skal bidrage med.

– Jeg var med kvindelandsholdet til VM i Spanien, hvor Jesper Jensen kun tog 16 spillere med, fordi han ikke ville have, at nogen gik og følte sig usikre på, om de var med på holdet eller ej. I er 20 mand afsted. Kan det give en grund til bekymring?

– Nej, det synes jeg ikke, og det er også derfor, jeg siger, at hvis alle kender deres rolle, og alle ved, hvad de kan forvente af den her turnering, inden vi tager afsted, så tror jeg slet ikke, vi kommer ud for den problemstilling.

- Det er noget, Nikolaj (Jacobsen, red.) er bevidst om, og det er vi også som hold.

- Vi har ikke 20 spillere, som skal spille 90 procent af alle kampene. Vi har nogle, der spiller mere end andre. Folk skal være klar over deres rolle, når vi tager afsted.

– Det fungerede også fint ved VM i Egypten. De spillere, der sad over, om de sad over en hel turnering eller om de fik en kamp, havde stadig godt humør på hotellet.

Der var ingen sure miner ved maden eller over for Nikolaj som træner. Den indstilling skal vi finde igen.

– Hvor mange år regner du med at have endnu som håndboldspiller?

– Det afhænger af min motivation og spillet på banen.

Jeg har kontrakt til 2025 i Kiel, og så må vi se, hvad der sker, siger Niklas Landin med et lille smil, der indikerer, at han ikke har tænkt sig at stoppe før om rigtig mange år.

Se og hør Niklas Landins EM-forudsigelser:

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.