Kæmpe overraskelse: Stjernen tilbage

Niklas Landin var fredag aften ikke med i Nikolaj Jacobsens EM-trup grundet et maveonde. Nu er han tilbage i truppen inden aftenens premiere-kamp

Derfor er Niklas Landin en af verdens største håndboldstjerner.

Danmarks ubestridt bedste målvogter var fredag ikke en del af truppen, der skal jagte EM-guldet.

Niklas Landin var fortsat ramt af sygdom efter et maveonde på hotellet i København. Landstræner Nikolaj Jacobsen indskrev kun en målvogter i sin trup og holdt derfor en plads åben.

Den plads skulle besættes inden lørdag kl. 9. Landstræneren håbede naturligvis, at Niklas Landin kunne nå at blive klar og dermed blive 16. og sidste mand i truppen til premiere-kampen mod Island.

Lørdag morgen har Niklas Landin meldt sig klar. Det skriver Dansk Håndbold Forbund på deres hjemmeside.

Kiel-stjernen kommer dermed til at danne målvogter-duo sammen med Magdeburgs Jannick Green.

En af verdens bedste målvogtere er tilbage i målet for Danmark. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
En af verdens bedste målvogtere er tilbage i målet for Danmark. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Mange skader
Det danske landshold har været ramt af mange skader op til slutrunden.

Først røg Lasse Svan ind i en skulderskade i en kamp for Flensburg før jul. Efterfølgende var det Rasmus Lauges tur til at give landstræneren dårligt nyt. Playmakeren fik en fibersprængning i sin venstre læg to dage før nytår, hvorefter Magnus Landin smadrede sin højre storetå mod Norge i Golden League i Metz.

Dagen efter Magnus Landins uheld fik Lasse Svan endnu en skade. Tilbage i København fik kampens suverænt bedste spiller mod Frankrig, Michael Damgaard, et grimt smæld over venstre tommelfinger, inden det så blev Niklas Landins tur til at gå ned med et maveonde.

- Det har været en noget rodet optakt. Til træning torsdag skulle vi lige prøve at have næsten alle mand klar, og så lægger anføreren (Niklas Landin, red.) sig syg. Der faldt humøret en del, i forhold til at vi skulle have haft den der træning med knald på og fart i fødderne.

- Jeg synes, der har været mange ude, og det har været svært at få nået alt det, vi gerne ville, fordi vi har manglet nogle nøglespillere.

- Men sådan er det, og så må man få det bedste ud af det, men jeg synes, det har været en irriterende optakt, sagde Nikolaj Jacobsen fredag til ritzau.

Landin er nu blevet klar, og landstrænerens EM-trup er dermed komplet.

Den danske EM-trup

Målvogter
Jannick Green, SC Magdeburg
Niklas Landin, THW Kiel

Fløjspillere
Magnus Bramming, TTH Holstebro
Hans Lindberg, Füchse Berlin
Johan Hansen, Bjerringbro-Silkeborg

Stregspillere
René Toft Hansen, S.L. Benfica
Anders Zachariassen, Flensburg-Handewitt
Magnus Saugstrup, Aalborg Håndbold

Bagspillere
Niclas Kirkeløkke, Rhein-Neckar Löwen
Mikkel Hansen, PSG Paris
Rasmus Lauge, Veszprém KC
Henrik Møllgaard, Aalborg Håndbold
Mads Mensah, Rhein-Neckar Löwen
Jacob Holm, Füchse Berlin
Michael Damgaard, SC Magdeburg
Lasse Andersson, FC Barcelona

Danmark spiller det indledende gruppespil og en eventuel mellemrunde i Malmø. Finaleweekenden afvikles i Stockholm.

Niklas Landin, Mikkel Hansen og de andre danske stjerner er bookmakernes favorit til at blive Europamester. Hvis Danmark lever op til favoritværdigheden vil de være forsvarende mester ved både OL, VM og EM.

Island, Ungarn og Rusland er Danmarks gruppemodstandere.

Første kamp ved EM for Danmarks vedkommende er i aften, når de brager ind i Island, som har den tidligere danske landstræner, Gudmundur Gudmundsson, til at lede tropperne.

Vi dækker kampen massivt her på ekstrabladet.dk, hvor du kan følge med LIVE fra kl. 18.

Se også: Kæmpe sensation: Frankrig dukket i EM-åbning

Per Bertelsen - her i snak med Kronprinsen - svarer igen på kritikken fra Klavs Bruun Jørgensen. Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix Håndbold - 9. jan. 2020 - kl. 13:29 Svarer fyret landstræner igen: - Vrøvl, Klavs

Hans Lindberg jubler efter en scoring under Danmarks seneste sammenstød med Tyskland ved EM i 2018. Foto: Ritzau Scanpix Håndbold - 10. jan. 2020 - kl. 09:46 Giganter bøjer sig i støvet for Danmark

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Årets danske sportsbilleder

52 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere