Kæmpe udrensning: Farvel til syv spillere

Tre landsholdsspillere forlader Odense efter sæsonen - og fire til siger farvel

Stine Jørgensen er en af tre landsholdsspillere og syv spillere i alt, der forlader Odense. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Stine Jørgensen er en af tre landsholdsspillere og syv spillere i alt, der forlader Odense. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Odense Håndbold tager afsked med syv spillere til sommer - heriblandt de danske landsholdsspillere Stine Jørgensen, Trine Østergaard og Kathrine Heindahl.

Derudover siger Odense Håndbold farvel til Ingvild Bakkerud, Nathalie Hagman, Suzanne Bækhøj og Anne Mette Pedersen.

Den fynske klub meddeler også, at den henter tre nye spillere ind i næste sæson.

Odense har sikret sig tilgang af den nykårede hollandske verdensmester og venstreback Lois Abbingh, den japanske højrefløj Ayaka Ikehara samt den danske stregspiller Rikke Iversen.

Stine Jørgensen er en af tre landsholdsspillere, der forlader Odense - i alt siger syv farvel. Foto: Bo Amstrup
Stine Jørgensen er en af tre landsholdsspillere, der forlader Odense - i alt siger syv farvel. Foto: Bo Amstrup
 

Kort før nytår overtog assistenten Karen Brødsgaard trænersædet i Odense i stedet for Jan Pytlick, og her blev hun spurgt til, hvorfor en spiller som Stine Jørgensen ikke fungerer i øjeblikket.

- Hvis jeg havde nøglen, så havde jeg brugt den. Jeg har ikke løsningerne. Men det bliver fortsat sådan, at dem, der træner bedst, spiller. Det bliver vi ved med. Vi vil også arbejde med de samme ting i forsvaret. Vi kommer ikke til at ændre en masse ting. Det handler om at blive stabile – og om at vove og turde, sagde Brødsgaard dengang til Ekstra Bladet.

Hun var følelsesmæssigt ramt af fyringen af Pytlick, der i sine tre år ikke vandt titler i Odense, men hun håbede, at trænerskiftet kunne ruske op i spillertruppen.

- Måske kommer der noget nyt ud af denne situation, og det håber vi selvfølgelig på, vi kan bygge op blandt pigerne, sagde Brødsgaard.

Nu bliver det så en helt ny spillertrup, hun kommer til at arbejde med i næste sæson.

Af de nye navne er den hollandske verdensmester og venstreback Lois Abbingh uden tvivl det største navn.

- Jeg glæder mig meget til at spille for Odense i næste sæson, og jeg ser frem til at hjælpe klubben med at nå sine ambitiøse målsætninger.

- Det professionelle miljø i Odense Håndbold var medvirkende til, at jeg tog beslutningen om at komme til Odense, og jeg er sikker på, at jeg kommer til at føle mig hjemme her, lyder det fra den 27-årige hollænder, der altså kan se tre danske landsholdsspillere forsvinde i samme ombæring.

Cheftræner Karen Brødsgaard siger i torsdagens pressemeddelelse, at det er 'en del af gamet', at spillere forlader klubben.

Se også: Palle revser håndbold: - Hvor er den sportslige værdi?

Simone Böhme brugte først penge på sine tatoveringer, og nu ryger der over tid 25.000 kroner på at få dem væk igen. Alle på nær én. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Sport og Spil VM's samba-dansker fortrød: Tuscherne rasler af kroppen

 

(Arkivfotos: Mads Madsen, Preben S. Søborg, Thomas Wilmann og Lars Krabbe) Sport og Spil 90'ernes stjerner: Her er OL-heltene i dag

Sandra Toft nyder godt af det franske opsving. Foto: Bo Amstrup Sport og Spil Her ruller millionerne: Så meget tjener VM-pigerne

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere