Kæreste med finale-topscorer: Dansker var starstruck

Håndboldspilleren Veronica Kristiansens danske kæreste var starstruck, da han mødte hende, og det er hendes svigerfar stadig

27-årige Veronica Kristiansen blev med syv mål norsk topscorer i søndagens tabte VM-finale mod Frankrig.

På plads til semifinale og finale var den norske håndboldstjernes danske kæreste Jeppe Balshøy Ebbesen, som mødte FC Midtjylland-spilleren i april 2016, og fire måneder senere fandt de sammen.

- Jeg var starstruck i starten. Det tog fire-fem måneder, før jeg var mig selv, siger Ebbesen til VG.

Og den danske IT-konsulent er ikke den eneste, der er fascineret af håndboldspilleren. Danskeren har således også haft sin egen familie med til de sidste par kampe.

- Min far bliver også starstruck, når han er sammen med 'Vikki' Han smiler hele tiden, når hun er der, siger den danske kæreste.

Artiklen fortsætter under billederne:

Veronica Kristiansen blev verdensmester i 2015, hvor VM blev spillet i Herning. Foto: Jens Dresling
Veronica Kristiansen blev verdensmester i 2015, hvor VM blev spillet i Herning. Foto: Jens Dresling

Veronica Kristiansen scorer et af sine syv mål i VM-finalen. Foto: AP
Veronica Kristiansen scorer et af sine syv mål i VM-finalen. Foto: AP
 

Mia Hundvin erkender pinlighed: 'Denne historie har jeg aldrig fortalt'

Til dagligt bor han og Veronica Kristiansen i Aalborg, og så må håndboldspilleren pendle til Ikast. Gensynsglæden var stor til de tyske medaljekampe i Hamburg.

- Jeg var i hallen til semifinalen fredag og fik sommerfugle i maven, da jeg så hende. Det var virkelig godt at se hende igen, siger Ebbesen, der kaldte det surrealistisk at skulle se hende i en VM-finale.

EM 2016 blev også vundet. Foto: All Over
EM 2016 blev også vundet. Foto: All Over

- Jeg er utrolig stolt på hendes vegne. Jeg ved, hvor meget det betyder for hende, og det er fantastisk, at hun har nået så langt, som hun har gjort, siger Ebbesen.

SE DET INTERESSANTE INTERVIEW MED DE NORSKE HÅNDBOLD-STJERNER, DER IKKE VIDSTE, HVAD HÅNDBOLD VAR I TV-AFSPILLEREN I TOPPEN AF ARTIKLEN

VM-finalen mod Frankrig blev tabt, så den norske håndboldspiller har kun sølv med hjem til det jyske. I samlingen har hun dog VM-guld fra 2015 og EM-guld fra 2014 og 2016 samt en enkelt bronzemedalje fra OL 2016. Også en af de store svenske spillere har dansk kæreste, som du kan læse om her.

Stor ændring på vej: Revolution til VM i Danmark

 

Håndboldstjerne vil have millioner for nøgenbilleder

Den store lønfest: Så meget tjener de danske VM-stjerner