Klar til vildt comeback: Kasi-Jesper pønser på stort håndboldprojekt

Fire år efter AG Københavns konkurs har Jesper "Kasi" Nielsen planer om involvere sig i et nyt dansk storhold

(Foto: Lars Poulsen)
(Foto: Lars Poulsen)

Den tidligere AG København-ejer, Jesper "Kasi" Nielsen, pønser på et comeback på den internationale håndboldscene med et nyt dansk projekt.

Det sker i forbindelse med en måske kommende europæisk privatliga med navnet Premier Handball League.

Se også: Kasi-Jesper forlader sit eget smykkefirma

For tre uger siden kom det frem, at en investorgruppe arbejder på at etablere den private liga fra 2019 med deltagelse af 12 europæiske topklubber.

- Glad for at kunne annoncere, at licensen for holdet i Danmark vil være en del af Amazing Jewelrys fremtidige marketingplan i Europa, beretter Jesper Nielsen på Facebook.

- Kampene bliver forhåbentlig spillet i både den nye Royal Arena og Boxen, fortæller han.

46-årige Jesper Nielsen har skabt sig en karriere indenfor smykkebranchen. I en årrække havde hans selskab Kasi Group stor succes med at forhandle Pandora-smykkeserien i central- og vesteuropa.

Se også: Jesper Kasi Nielsen har tabt gigantisk skattesag

I disse år var Nielsen sponsor i fodboldklubben Brøndby og ejer af håndboldklubben AG København, der gik konkurs i 2012.

Indtil for nylig var Jesper Nielsen involveret i smykkefirmaet Endless Jewelry, som han selv startede i 2013. Tidligere på ugen forlod han Endless Jewelry og har i stedet etableret Amazing Jewelry.

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere