Klavs Bruun fortryder: Ked af at have kaldt Daniel for bøsserøv

Klavs Bruun Jørgensen indrømmer, at han forløb sig verbalt, da han kaldte Skjerns Daniel Svensson for bøsserøv

Klavs Bruun Jørgensen råber normalt meget. Det gjorde han også efter Skjerns Daniel Svensson - og det fortryder han. (Foto: Anders Brohus)
Klavs Bruun Jørgensen råber normalt meget. Det gjorde han også efter Skjerns Daniel Svensson - og det fortryder han. (Foto: Anders Brohus)

- Selvfølgeligt skal jeg ikke kalde ham for bøsserøv, og det er jeg ked af.

Den kommende kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen fortryder, at han gik over stregen verbalt, da han så en grinende Daniel Svensson på vej ud af banen efter et rødt kort for at have ramt Tvis Holstebros Peter Balling i ansigtet.

Se også: Svensson så rødt og blev svinet af Klavs Bruun

Det tændte Tvis Holstebro-træner af i en grad, at der blev sendt en sviner af sted.

Det fik Skjerns bænk op at stå, og hvis ikke der havde været nogle besindige ledere omkring de to bænke, kunne det være endt i en kæmpe skandale.

Se også: Mestrene i semifinalen efter at være blevet reddet af stolpen

Flere var klar til mere end et verbalt slagsmål..

- Der bliver i kampens hede sagt en masse dumme ting. Selvfølgeligt er det dårlig stil af mig, og jeg er ærgerlig over, hvad jeg fik sagt, siger Klavs Bruun Jørgensen, som efter kampen ikke lød som en, der havde lyst til at kontakte Daniel Svensson.

30 kommentarer
Vis kommentarer