Klavs Bruun har skiftet mening: Se hvem døren står på klem for

Klavs Bruun Jørgensen har nomineret form stærk venstrehåndsskytte til OL-kampe

Camilla Dalby har siden nytår scoret mål på stribe (Foto: Ernst van Norde)
Camilla Dalby har siden nytår scoret mål på stribe (Foto: Ernst van Norde)

Den hårdt pressede landstræner Klavs Bruun Jørgensen har åbnet en dør på klem for en af Danmarks højst profilerede spillere, Champions League-mesteren Camilla Dalby.

Venstrehåndsskytten, som efter to sæsoner hos Buducnost, Montenegro er tilbage i Randers, er om nogen spilleren i storform.

Selv om hun siden nytår har scoret mål på stribe, dumpede Klavs Bruun Jørgensen så sent som forleden Randers-spilleren, da han bad 23 spillere om at søge visum til de kommende EM-kvalifikationskampe mod Rusland.

- Camilla Dalby passer ikke ind i den nuværende spillestil på holdet, lød begrundelsen.

Nu har Klavs Bruun Jørgensen skiftet så meget mening, at Camilla Dalby er blandt de 28 nominerede til OL-kvalifikationen i Aarhus mod Rumænien, Montenegro og Uruguay.

Se også: Camilla Dalby skifter til Champions League-mestre

I mellem tiden er den stressramte FCM-spiller,  Louise Burgaard meldt fra og røget fuldstændigt ud, lige som den anden venstrehåndsskytte fra julemånedens VM i Herning, Line Jørgensen fortsat er i kampen mod tiden på at blive klar efter sin knæoperation, så kvindelandsholdet står for tiden uden venstrehåndsskytter.

Camilla Dalby, der med sine 105 landskampe er blandt de mest rutinerede i bruttotruppen, har siden nytår været i en klasse for sig i den hjemlige liga og har scoret over halvdelen de 97 mål, som dags dato har placeret hende som nr. 8 på ligaens topscorerliste.

Nykøbing F's Kristina Kristiansen eller Mulle er suveræn nr. 1 med 141 mål, som er 12 mål bedre end hendes veninde og kommende holdkammerat, Natalie Hagman, Tvis Holstebro.

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere