Meget tyder på, at det kan blive Klavs Bruun Jørgensen, der skal overtage styringen med det danske kvindelandshold.
I hvert fald erfarer DR, at Team Tvis Holstebros herretræner er øverst på DHF's ønskeliste, og at parterne i disse dage ligger i forhandlinger.
Faktisk er parterne så langt, at Klavs Bruun Jørgensen forventes at kunne blive præsenteret først i næste uge, hvilket er i tråd med sportschef Ulrik Wilbeks udtalelser om, at DHF går efter at have en ny kvindelandstræner på plads inden herrernes afrejse til VM i Qatar på næste onsdag.
Wilbek håber at finde Pytlicks afløser før VM i Qatar
Her er Pytlicks midlertidige afløser
Dog skal Klavs Bruun Jørgensen købes fri af sin aftale med Tvis Holstebro, der løber frem til sommeren 2016. For planen er, at han skal overtage jobbet 1. juni, hvor den midlertidige aftale med ungdomslandstræner Heine Eriksen udløber.
Klavs Bruun Jørgensen har ikke ønsket at kommentere sagen
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.