Klavs Bruun uddelte kæmpe-roser: Det er jo ved at blive pinligt!

Kaptajnen fyrede 19 skud af i sejren over Brasilien, og landstræneren roser hende til skyerne i en grad, så han næsten selv synes, det er pinligt

Der skal en vis portion selvtillid til, når man fyrer 19 skud af - og 'kun' rammer på de ni... Foto: Lars Poulsen
Der skal en vis portion selvtillid til, når man fyrer 19 skud af - og 'kun' rammer på de ni... Foto: Lars Poulsen

OLDENBURG (Ekstra Bladet): Hun burde jo stå med en højre skulder indkapslet i et mindre isbjerg, for det er dog immervæk noget af en præstation at fyre 19 skud af i en håndboldkamp. Specielt når man som Stine Jørgensen ’kun’ rammer plet på de ni…

- Skal du hjem og have is på skulderen nu?

- Nej, det er faktisk ikke skulderen, der er det værste. Det er benene… De skal sgu bare i noget kompression, og så skal jeg have alle de behandlinger, jeg kan få, haha.

- Hvorfor nåede du ikke op på 20?

- Hvor mange havde jeg?

- 19!

- Jamen, kan man ikke tælle den aflevering, jeg havde til Mette Tranborg, med?

- Jo da, hvis hun altså stod i retning af målet…

- Mjarh, det var vist i en lidt anden retning.

Vild jubel på bænken. Klavs Bruun gav sin anfører et ordentligt kram efter en stor præstation i rollen som kaptajn. Foto: Lars Poulsen
Vild jubel på bænken. Klavs Bruun gav sin anfører et ordentligt kram efter en stor præstation i rollen som kaptajn. Foto: Lars Poulsen

Klavs Bruun Jørgensen er klar i mælet:

- Det var hårdt, og vi skulle slås væsentligt mere for det end i de første kampe. De lægger et voldsomt tryk.

- Meget er overladt til Stine Jørgensen. De unge trækker sig lidt.

- Det er der ingen tvivl om, og man kan også se på Tranborg til sidst, at hun ikke er meget for at gå på kassen. Det skal hun jo lære, og det ved jeg, hun godt ved.

- Det skal nok komme stille og roligt, men til gengæld dækker hun jo op som en drøm. De kommer ikke forbi hende, så jeg er dybt imponeret over hendes arbejde. Hun er en klippe i det forsvar, og det skal I give hende kredit for.

- Jow, men man skal vel også give Stine Jørgensen kredit for at blive ved?

- Ja, er du tosset. Jeg vil ikke sige, at jeg forventede det, men jeg ved jo, det er det, Stine kan. Det er det, jeg har rost hende for så forbandet mange gange, at det efterhånden begynder at blive pinligt at sige det igen.

- Hun er anfører, hun skal slæbe meget, og hun gør det på flotteste vis. Hun har også fået et monsterkram her bagefter, for jeg er dybt imponeret over energien forsvarsmæssigt og angrebsmæssigt.

Stine Jørgensen og Trine Østergaard, der meldte sig ind i VM i anden halvleg efter at have siddet over de tre første kampe. Foto: Lars Poulsen
Stine Jørgensen og Trine Østergaard, der meldte sig ind i VM i anden halvleg efter at have siddet over de tre første kampe. Foto: Lars Poulsen

Stine Jørgensen er selvsagt også lettet og tilfreds.

- Er du tilfreds med udbyttet?

- Jeg er meget glad for resultatet. Jeg synes, vores indsats siger meget om os. I første halvleg kæmper vi virkelig med tingene og hænger i det første kvarter, som er meget vigtigt for os. Jeg tror, det var ret vigtigt, at vi kom til pause med uafgjort.

- Anden halvleg er vi også bagud, men hænger på, får teten og bevarer nogenlunde roen derfra. Mentalt var det en virkeligt hård kamp, men vi leverede en meget stærk holdindsats.

- Hvordan er det at skulle blive ved med at skyde, når man også brænder?

- Jeg tror sgu ikke, jeg tænker så meget over det. Kampen var så intens, og nogle skud går bare ikke ind. Men man skal ikke se det så sort-hvidt, for man kan også have nogle gode skud, hvor målmanden f.eks. går tidligt, og bolden bare ikke går ind.

- Derfor skal man ikke holde op med at skyde, selv om jeg brænder en del i dag. Det er min opgave at blive ved med at tage ansvar.

Se også: Danmark videre i VM efter rå gyser

Se også: Fin sejr - men hvor er attituden?

Se også: Verdensklasse! Forsvarsklippen reddede Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen