Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Klavs Bruun udvandrer på live-tv: Hvad fanden er det for et spørgsmål?

Landstræneren skred fra et interview med TV2 efter ydmygelsen mod verdensmestrene fra Frankrig

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Klavs Bruun Jørgensen forlod et interview efter at være blevet tydeligt irriteret.

Han blev spurgt, hvad den største læring var efter den overståede kamp, men det gad han ikke forholde sig til.

- Vi spiller mod verdensmestrene på hjemmebane. Hvad fanden er det for et spørgsmål? Vi lærer da ikke noget fra sådan en kamp.

- Come on, Morten. Stil et ordentligt spørgsmål, siger han direkte henvendt til TV2's rutinerede vært Morten Ankerdal.

Derefter forlod han området.

Inden da havde landstræneren fortalt, at han egentlig var tilfreds nok med angrebsspillet, men efterlyste redninger.

Senere fandt han vej til TV2's studie.

Her blev han også spurgt om det faktum, at han kun tog en enkelt time out i en kamp, hvor vi konstant halsede efter.

- Jeg synes, at vi angrebsmæssigt ikke behøver at rette ret meget til. Ja, der er nogle gange i anden halvleg, hvor vi ikke skaber en stor chance, men vi skaber egentlig store chancer hele tiden, selv i undertal bliver det relativt store chancer.

- Forsvarsmæssigt justerer vi hele tiden og snakker med de spillere, der er ude, fordi vi hele tiden har en forsvarsspiller, der løber ud. Altså, det er fint med de time outs dér, men det der med at tro, at bare fordi man tager en time out, så løser alting sig. Vi ved udmærket godt, hvad det er, vi gerne vil.

Frankrig vandt opgøret med 29-23, men de danske håndboldkvinder var aldrig i nærheden at at spille med om sejren. Det er det andet klare nederlag i streg, og Danmark får svært ved at nå i semifinalerne.

Se også: Helt væk: Danmark ydmyget

Se også: To spillere dumper i EM-ydmygelse

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen