Klavs-kovending: Nu trækker han i land

Landstræneren er ikke længere sikker på, at han trækker sig, hvis Danmark ikke går videre til hovedrunden

Op til dette VM havde Klavs Bruun Jørgensen givet sig selv kniven for struben. Video/redigering: Lars Poulsen, Ritzau Scanpix/Signe Skov.

KUMAMOTO (Ekstra Bladet): Da Klavs Bruun Jørgensen i september ved landsholdets samling i Vejle sagde, at han ville stoppe som landstræner, hvis ikke holdet går videre fra mellemrunden ved VM, vakte det en vis opsigt.

Helt præcist sagde han følgende:

’Jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg ikke føler, jeg kan give mere og flytte holdet, så skal det stoppe.

- Jeg kan ikke forestille mig - hvis vi ikke kommer videre fra puljen - at du ser mig være landstræner efter det.’

Men ved pressemødet torsdag i Kumamoto forud for fredagens altafgørende kamp mod Frankrig var Klavs Bruun Jørgensen ikke længere så fast i mælet. 

- At dømme efter, hvad du sagde før turneringen, så er det også din jobmæssige fremtid, der står på højkant i kampen mod Frankrig.

- Det, jeg sagde, var, at hvis ikke jeg følte, at jeg kunne flytte holdet, og at jeg kunne se, at det var ved at være slut, og hvis forbundet mente, at jeg ikke var den rette til at flytte det videre, så var jeg klar til at træde tilbage. Det holder jeg stadig fast i. Sådan har det altid været. Det er ikke noget nyt. Men lad os nu spille den her kamp og se, hvad der sker.

- Men handler det ikke om, hvorvidt I går videre eller ikke går videre?

- Meldingen var grundlæggende, at jeg skal kunne flytte tingene, og at jeg skal kunne se, at det giver mening. Indtil videre har jeg synes, at det giver mening. Så må vi se, om jeg kan klare at få en kamp til, hvor det ser fornuftigt ud, og så må vi tage den snak bagefter, siger Klavs Bruun Jørgensen.

Klavs Bruun Jørgensen i et stille øjeblik inden VM-kampen mod Brasilien. Foto: Bo Amstrup
Klavs Bruun Jørgensen i et stille øjeblik inden VM-kampen mod Brasilien. Foto: Bo Amstrup

Landsholdets playmaker, Lotte Grigel, siger, at Klavs Bruuns oprindelige melding til Ekstra Bladet står for hans egen regning.

- Hvis han ikke vil være landstræner for os, er der ikke så meget at gøre ved det. Men jeg håber da, han vil fortsætte under alle omstændigheder. Vi er rigtig glade for ham. Umiddelbart er det ikke noget, vi snakker så meget om lige nu, for vi prøver at have fokus på den opgave, vi står overfor mod Frankrig.

- Men var det en melding, der kom overraskende for jer?

- Det gjorde den vel nok, og vi har da sagt til ham, at vi ikke synes, han skal snakke om det, for vi vil gerne have, at han bliver. Jeg synes også, at med det arbejde, vi det sidste års tid har lagt i det, vil det være ærgerligt, hvis han stopper. Vi har rykket os enormt meget, og det er også hans fortjeneste, siger Lotte Grigel.

Landsholdets målvogter Sandra Toft siger, at snakken om Klavs Bruun eventuelle fortsættelse eller ej ikke var været et tema for hende.

- Det har det ikke, for jeg har aldrig haft den tanke, at vi ikke skulle gå videre fra gruppen.

Klavs Bruun har brugt mange timer på at tale sine spillere op. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 4. dec. 2019 - kl. 16:44 Mødtes før gyser: Talte sammen i timevis

Lotte Grigel giver Anne Mette Hansen en ordentlig krammer efter sejren. Stjernen fra Györ spillede en rigtig god kamp, da Brasilien blev slået. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Håndbold - 4. dec. 2019 - kl. 15:45 Dansk stjerne på krisemøde: Jeg skældte ud!

Sport og Spil Maradonas datter smider tøjet: Springer ud som undertøjsmodel

61 kommentarer
Vis kommentarer