Knækket profil bøjer sig: Mikkel banker mega-stjernen

Argentinas helt store stjerne storroser Danmark og Mikkel Hansen efter de rød-hvides klare sejr i fredag aften i Paris. Der er ingen grænser for danskernes muligheder for succes, mener han

Den argentinske stjerne Diego Simonet er efter afklapsningen mod Danmark ikke i tvivl om, hvem der er VM største spiller og bedste hold. Foto: Lars Poulsen.
Den argentinske stjerne Diego Simonet er efter afklapsningen mod Danmark ikke i tvivl om, hvem der er VM største spiller og bedste hold. Foto: Lars Poulsen.

Allerede inden Danmarks VM-åbning mod Argentina fredag aften var forsvars-vikingen Henrik Møllgaard ude at advare mod sydamerikanernes rappe og skarpt skydende playmaker Diego Simonet.

Men det endte ironisk med at blive Simonet, som efter kampen advarede mod Danmarks og især Mikkel Hansens enorme styrke.

Simonet, som til dagligt spiller i Frankrig for Montpellier og derfor møder Mikkel Hansen i ligaen, storroste Hansen og det danske VM-hold. Simonet har meget svært ved at se andre på Danmarks og i særdeleshed Mikkel Hansens niveau.

- Jeg tror, han kan banke Nikola Karabatic ved VM. Helt sikkert. For han er bedre i angrebet, sagde Simonet efter kampen.

Et mareridt for os
Han fortsatte herefter med at rose det danske mandskab som helhed.

- Det var et mareridt for os. Når de spiller sådan, er det umuligt for os. De har den bedste spiller i verden. De er meget stærke. Vi fandt ikke løsningerne i forsvaret, fordi de var så stærke i angrebet. Men jeg synes, vores angreb var meget godt, selvom vi missede nogle skud. Forsvaret var bare problemet.

Simonet mener, at Danmark viste, hvordan håndbold skal spilles. Særligt over for en aggressivt forsvar som argentinernes.

 - De er på højeste niveau. Hvis de fortsætter sådan her, så kan de gentage det, de gjorde ved OL. Hvis jeg skal rangere holdene i gruppen, så er Danmark klart nummer ét, Sverige nummer to osv.

Lørdag møder Danmark de afrikanske mestre fra Egypten, som noget overraskende slog Qatar i deres første kamp. Danmark og Egypten fløjtes i gang klokken 20.45.

Se også: Svarer svenskerne igen i Toft-balladen: Vis sportsmanship!

Det var jo ikke her, René Toft skulle sidde under VM. Mads Mensah skyder med skarpt på IHF, som han kalder vattet. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 13. jan. 2017 - kl. 23:19 Skarp Mensah: Hvor er det dog vattet

Niklas Landin var i særklasse mod Argentina. Foto: Lars Poulsen. Håndbold - 13. jan. 2017 - kl. 23:17 En dansker var ren verdensklasse i VM-premieren

Niklas Landin tog fuldstændig pynten af argentinerne. Foto: Lars Poulsen. Håndbold - 13. jan. 2017 - kl. 22:20 Sådan! Rå magtdemonstration i VM-premieren

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere