Knæskade giver stortalent debut

Morten Olsen har meldt afbud til Golden League i Norge og bliver erstattet af Lasse Andersson

Lasse Andersson er landsholdsklar. (Foto: Ernst van Norde)
Lasse Andersson er landsholdsklar. (Foto: Ernst van Norde)

KIF Kolding Københavns Lasse Andersson kan få debut på det danske herrelandshold i håndbold, når holdet deltager i Golden League-stævnet i Norge i næste uge.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson har efterudtaget den talentfulde venstreback, efter at han har modtaget et afbud fra Morten Olsen.

Se også: TV: Formidabelt mester-mål af Mikkel Hansen

Olsen fra Hannover-Burgdorf i den tyske Bundesliga var ellers netop kommet sig over en skulderskade, men nu tvinger problemer med et ledbånd i knæet spilfordeleren til at melde fra.

21-årige Lasse Andersson har i flere år været anset for et af dansk håndbolds mest lysende talenter.

Hans udvikling har været bremset af store problemer med springerknæ, men nu er den hårdt skydende bagspiller tilbage i storform.

Se også: FCM vandt efter stærkt comeback

Senest imponerede han i lørdagens Champions League-kamp på udebane mod Barcelona, hvor han med otte mål blev KIF Kolding Københavns topscorer.

Danmark skal spille tre kampe ved Golden League-stævnet. Holdet møder Frankrig 5. november, to dage senere venter værtsnationen Norge, mens danskerne slutter med et møde med Island 8. november.

Se også: Lauge tjekkede ind for danskerklub

1 kommentar
Vis kommentarer