Annonce:
Annonce:

Knudsen og BSV sendt til tælling i DM-semifinalen

Det var voldsomt og alt andet end velspillet i lange perioder, da krigen mellem Aalborg Håndbold og BSV gik i gang onsdag aften – hjemmeholdet vandt det første slag

Buster Juul smutter forbi Michael V. Knudsen til afslutning i DM-semifinalen. (Foto: René Schütze)
Buster Juul smutter forbi Michael V. Knudsen til afslutning i DM-semifinalen. (Foto: René Schütze)
Annonce:
Følg Håndbold

AALBORG (Ekstra Bladet): Køn håndbold? Ikke i nærheden. Drama? Mon ikke.

Der blev gået til stålet, så mobiltribunerne gungrede og rørt rigeligt med Portland Beton, da Aalborg Håndbold i den første semifinale-kamp slog BSV 28-26 i en mere end hårdhændet affære i det nordjyske.

Hvis det var foregået inde i Jomfru Ane Gade en søndag morgen klokken fire, havde der formentlig også været masser af nordmænd og måske islændinge involveret i heftige diskussioner, skubben og deciderede slagsmål med etniske danskere.

Annonce:

Men nu var det altså en onsdag aften ude på markerne syd for Aalborg, de hårdhændede løjer udspillede sig. Så er ukvemsord, seriøs puffen og dårligt skuespil nemlig tilladt – inde i den festglade by ville der har været adskillige anholdte på vej til næste ledige termin for et grundlovsforhør eller tre…

Det blev fysisk ud over alle grænser, da grundspilsvinderne fra Aalborg tog mod de forsvarende mestre fra BSV i den første semifinale-duel. Centralt i stort set alt: Veteranen Michael V. Knudsen!

Og ofte i clinch med det norske stjernefrø Sander Sagosen, der næste sæson kommer til at give Mikkel Hansen og Nikola Karabatic kamp om pladserne i Paris Handball.

Teatralsk styrt
Knudsen startede med i eget forsvar at tage godt og trække en angrebsfejl på nordmanden, der kvitterede med et teatralsk styrt i den anden ende og stikke den 38-årige BSV-veteran to minutter i boksen.

Så var stilen ligesom lagt!

Annonce:

Derfra blev det kun vildere. 38 frikast alene i de første 30 minutter ligesom antyder en kamp, der aldrig fandt et rigtigt flow. BSV var enormt fokuseret på at stoppe Sagosen, Aalborg-forsvaret kom helt op i flæsket på Nikolaj Øris og Sebastian Skube, og der blev kæmpet indædt om hver en millimeter inde på stregen, hvor Michael V. Knudsen i den grad var persona non grata.

Kort sagt: Det var en semifinale, hvor det mere var kamp for livet og resultatet, det handlede om frem for håndbold. Den slags kan også være stærk underholdning, og selv om der ikke ligefrem var Balkan-tilstande på lægterne i Gigantium, så var der dog pænt gang i publikum under de koghede hvælvinger ved Limfjorden.

Genopstandne Markussen
BSV tog teten det første kvarter, førte 6-4 – men blev så ramt hårdt af en periode i undertal, hvor aalborgenserne to gange scorede i tomt mål. Fra 7-6 så de sig ikke rigtigt tilbage, førte 13-11 ved pausen og slog så mini-hullet midtvejs i anden halvleg og gik på plus fire ved 25-21 syv minutter før tid.

Annonce:

BSV kom på minus to bl.a. på en række missiler fra den genopstandne 211 cm høje Nikolaj Markussen, der dog målt på scoringer blev slået af Aalborg-helten Buster Juul, der hamrede ti bolde i kassen – de seks fra syv meter.

- Det føltes som om, vi ville det en smule mere end Silkeborg. Vi vil så fandens gerne i den finale, sagde Buster Juul efter at have taget den lokale helterolle ved klisterkanalen.

Aalborg-spillerne jublede nærmest ekstatisk, da de grove løjer var slut – næsten lige så højt og buldrende som publikum. Men intet er ovre, før den fede dame har sunget, og Michael V. Knudsen har afsonet sin sidste to minutters straf. Der er lagt op til nyre øretæver og med garanti stribevis af blå mærker, når BSV tager mod Aalborg på lørdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: