København Håndbold og Viborg sejrer i EHF Cup

Det blev til to sejre og et nederlag, da tre danske hold lørdag spillede i EHF Cup i håndbold.

Viborg HK og Stine Bodholt Nielsen fik deres første sejr, da de slog norske Byåsen. Foto: Ritzau Scanpix/Bo Amstrup
Viborg HK og Stine Bodholt Nielsen fik deres første sejr, da de slog norske Byåsen. Foto: Ritzau Scanpix/Bo Amstrup

Det blev en blandet omgang, da tre danske håndboldklubber lørdag var i aktion i gruppespillet i kvindernes EHF Cup.

København Håndbold og Viborg HK sejrede, mens Randers HK indkasserede et klart nederlag.

København Håndbold, der topper den hjemlige HTH Go Ligaen, vandt i gruppe B med 30-25 hjemme over Vipers Kristiansand.

Mia Rej blev med otte mål topscorer for danskerne, der førte 16-13 ved pausen over den norske klub.

København Håndbold har to point efter to af de seks gruppekampe.

Viborg HK hentede sin første sejr i gruppe C, da det blev 28-21 ude over norske Byåsen.

Danskerne førte 12-10 ved pausen og har to point i gruppen.

Randers HK måtte derimod se sig besejret klart, da holdet spillede i Rumænien i gruppe A.

Randers tabte 17-23 til CSM Craiova, der førte hele 16-6 ved pausen.

Jyderne er sidst i gruppen uden point.

 

Han er Danmarks største stjerne, men: Vi kan også vinde EM uden Mikkel!

Ærlig Rasmus Lauge: Tårerne sjaskede ud på gulvet
Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne