Kolding afværgede katastrofe i Barcelona

KIF Kolding København slap fra Barcelona med et par papiret hæderligt nederlag

Cedric Sorhaindo stiger til vejrs med Kasper Irming som tilskuer. (Polfoto)
Cedric Sorhaindo stiger til vejrs med Kasper Irming som tilskuer. (Polfoto)

Barcelona-KIF Kolding København 33-27

Champions League-favoritterne fra Barcelona tog tidligt fri, og KIF Kolding København slap fra Spanien med et hæderligt nederlag.

Selv om kampen drejede sig om førstepladsen i 'Dødens gruppe' i Champions League, blev der aldrig tale om en finale, fordi hjemmeholdet allerede efter 10 minutter med fire hurtige mål i træk gik fra 4-4 til 8-4 og lukkede opgøret.

Siden var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse, og da Barcelona nåede op plus 10 mål blev der taget lidt løst på tingene, og KIF Kolding København anført af Bo Spellerberg med 11 mål fik pyntet på slutresultatet.

Hvis Håndboldligaens nummer et ellers undgår at dumme sig på søndag i den sidste gruppekamp mod svenske Alingsås, bliver de danske mangedobbelte danske mestre trods alt toer i gruppen og vil næste tirsdag i Wien kunne trække f. eks. de mangedobbelte kroatiske mestre fra Zagreb.

KIF Kolding København havde ellers fået svenskeren Kim Andersson klar, men denne kunne ikke skyde, og da Barcelona opdagede, at den ellers så farlige venstrehåndsskytte var en skygge af sig selv, kunne verdens mest vindende klubhold bare stå og tilbage og se på, at svenskeren hoppede op og prøvede at finde en medspiller.

Kort ind i 2. halvleg blev svenskeren parkeret på bænken sammen med veteranen Lasse Boesen, som i kort opblussen i 1. halvleg scorede tre hurtige mål.

Dum og dyr Skjern-udvisning i EHF Cup'en

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere