Den svenske OL-spiller Jesper Konradsson fra den tidligere mesterklub Alingsås, små 50 km nordøst for Göteborg, er mildest talt bitter på KIF Kolding København.
De mange-dobbelte danske mestre har i den grad brændt ham af.
Den lille playmaker, der måtte udsætte sit udlandseventyr og i stedet forlængede med Alingsås, fortæller i den anledning til Alingsås Tidning, at han havde fået en kontrakt fra KIF Kolding København tilsendt, som kun manglede at få en underskrift.
Da KIF Kolding København ved juletid valgte at fyre træner Henrik Kronborg og hyre den spanske toptræner Carlos Antonio Ortega, blev kontrakten stillet i bero og kort efter trukket tilbage.
- Jeg skulle bare have skrevet under. Nu blev kontrakten ikke til noget, fordi der kom et trænerskifte, siger Jesper Konradsson til den lokale avis.

KIF Kolding Københavns sportschef Lasse Boesen har tidligere overfor Ekstra Bladet bekræftet interessen for den svenske landsholdsspiller, men den gamle EM-helt har også fortalt, at den nye træner, Carlos Antonio Ortega skal sætte holdet til den kommende sæson.
Den nye spanske træner har valgt at bryde med en mangeårig Kolding-tradition med svenske spillere og vil i stedet satse på landsmænd samt en 'svensk-spansk spiller'.
Selv om KIF Kolding København først vil fortælle om nye spillere på et pressemøde i juni, er det sluppet ud, at den spanske EM-sølvvinder, Niko Mindegia, Pick Szeged, er foretrukket frem for Jesper Konradsson, og playmakeren med en fortid i San Antonio sammen med Kasper Hvidt, Lars Jørgensen og Lasse Boesen vil i følge vedholdende rygter få selskab af landsmanden, en anden EM-sølvvinder Antonio Garcia, ligeledes Pick Szeged og tidligere Paris Handball.
Den svenske landsholdsspiller Philip Stenmalm, som pt. spiller for den spanske topklub La Rioja, har selv fortalt, at han skifter til KIF Kolding København sammen med et par spanske topspillere!
Håndboldligaen har efter nogle år fået stoppet trafikken, så der til næste sæson vil komme næsten lige så mange spillere til Danmark, som der rejser til udlandet.
Blandt de 'nyankomne', som vil spille i Danmark, er et par velkendte ansigter som f. eks. Arnor Atlason, tidligere FCK og AG København, Robert Gunnarsson, tidligere Århus og Espen Lie Hansen, tidligere Bjerringbro Silkeborg,
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.