Annonce:
Annonce:

Kontroversiel håndboldboss i alvorligt skistyrt

Håndboldlegenden Gunnar Prokop er kommet slemt til skade på skipisterne

Gunnar Prokop på sidelinien for Østrig. Foto: Lars Poulsen
Gunnar Prokop på sidelinien for Østrig. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Håndbold

Han var kendt som den ekstremt kontroversielle træner og præsident for Østrigs håndboldkvinder og for storholdet Hypo-Niederösterreich, der i 90'erne og 00'erne konkurrerede om medaljer med de danske 'Jernhårde ladies'.

Nu har 76-årige Gunnar Prokop ramt overskrifterne på grund af et alvorligt uheld på skipisterne i østrigske Annaberg i weekenden. Det skriver Sport24.

Østrigsk politi har nu bekræftet, at den tidligere håndboldboss er blevet hasteindlagt på intensivafdelingen på Universitetshospitalet i St. Pölten.

Der skulle være tale om alvorlige skader, så Prokop blev fløjet med helikopter - deriblandt knoglebrud i begge ben, og det har krævet akut operation.

Prokop trak sig tilbage fra håndboldsporten i 2010 efter mere end 40 år som træner for Hypo-Niederösterreich, som han selv var med til at stifte.

Annonce:

Hans sidste indsats blev en Champions League-kamp i november 2009 mod franske Metz, hvor han løb på banen syv sekunder før tid for at vælte en modspiller omkuld, der havde frit løb mod mål, og efterfølgende smilede han blot og kaldte det 'taktisk smart'. Det kostede tre års karantæne fra al håndbold, og efterfølgende trådte han tilbage og fortalte, at han ville opsøge en psykolog.

Derefter erkendte han sin fejl, som han påpegede skyldtes, at han var 'voldsomt følelsesmæssigt engageret, fordi hans spillere havde spillet elendigt og så havde dommerne dømt dårligt'.

- Jeg er mere end ked af det og kan kun undskylde over for modstanderholdet, den pågældende spiller og hele sportsverdenen.. Min handling var tankeløs og utilgivelig, skrev Gunnar Prokop dog på Hypo Niederösterreichs hjemmeside.

Prokop slipper igen billigt

Prokop: Danskere de værste i Europa

Gunnar Prokop har altid været karismatisk på sidelinien. Foto: Henrik Schütt
Gunnar Prokop har altid været karismatisk på sidelinien. Foto: Henrik Schütt
 

I alt førte Prokop Hypo til otte Champions League-sejre, mens han førte landsholdet til EM-bronze ved slutrunden i 1996 og VM-bronze i 1999 som sit ypperligste. Her var det med flere nationaliserede spillere, der både repræsenterede klub og landshold.

Annonce:

På det private plan blev Prokop enkemand tilbage i 2006, da konen Liese Prokop døde. De to mødte hinanden, da Gunnar som træner førte hende til OL-sølv i 1968 i atletikkens femkamp.

Siden Prokops exit fra håndboldsporten har Hypo-Niederösterreich ikke været med i de afgørende kampe i Champions League, men man har fortsat vundet det østrigske mesterskab, som man nu har 39 stykker af i træk.

Mikkel og de andre: Så meget tjener VM-stjernerne

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: