'Korsfæster-kæk' pressechef fredet af DHF - for nu

DHF's pressechef Finn Tage Jensen kom mandag med noget af en kontroversiel udtalelse om Jan Pytlick- men håndboldforbundets formand, Per Bertelsen, vil ikke afsløre, om det vil koste pressechefen jobbet

DHF's pressechef Finn Tage Jensen kan se frem til en alvorlig snak med cheferne i det nye år.
DHF's pressechef Finn Tage Jensen kan se frem til en alvorlig snak med cheferne i det nye år.

- DHF har ikke andet at sige, end at vi håber, han (red. Jan Pytlick) kommer ned fra korset inden påske.

Det var svaret fra DHF's pressechef, Finn Tage Jensen, på Jan Pytlicks udtalelse om, at den nu forhenværende landstræner følte, at han de to sidste år har hængt på et kors og forblødt.

Det var ikke en officiel DHF-kommentar, da pressechef Finn Tage Jensen sagde, at han håbede, at Jan Pytlick ville komme ned af korset inden påske. (Foto: Ole Frederiksen) Håndbold DHF beklager udtalelse om Jan Pytlick

Pressechefens udtalelse fik stor opmærksomhed i går, og DHF var da også hurtigt ude og tage skarp afstand fra Finn Tage Jensens kontroversielle ord.

- Udtalelsen står alene for pressechefens regning. Vi agter naturligvis at følge op på denne sag internt i Dansk Håndbold Forbund og beklager over for de, der måtte have følt sig forulempet af udtalelsen, skrev formand, Per Bertelsen i en pressemeddelelse.

Men DHF-formanden vil stadig ikke tage en endelig beslutning, om pressechefen skal beholde sit job hos håndboldforbundet.

Finn Tage Jensen var mandag ude med en kæk kommentar om Jan Pytlick, som DHF nu har travlt med at trække i land. (Foto: Lars Poulsen) Håndbold DHF: Mere elefant end elegant!

- Som jeg har sagt tidligere, så mødes vi efter ferien med Finn og diskuterer det internt. Morten Stig Christensen (red. generalsekretær) er i øjeblikket på ferie indtil 7. januar, og da det er hans bord med personalesager, bliver vi nødt til at vente på, at han kommer tilbage, siger pressechef, Finn Tage Jensen, til Ekstra Bladet.

(Foto: Ole Frederiksen) Håndbold Pytlick i modangreb: Hvor var støtten, Wilbek?
Du udtalte selv i går, at I ikke kan leve med sådan en udtalelse. Hvordan kan I så leve med, at Finn Tage fortsætter som pressechef?

- Det er jo ikke godt med den udtalelse, men jeg vil ikke kommentere Finns fremtid. Han har været en god medarbejder i mange år, og jeg er desuden stensikker på, at der ligger mere i den sag.

- Men du får ikke mere ud af mig. Vi tager den her sag internt i det nye år, slutter Per Bertelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer