Kort før EM: Danskerne bliver overset

Allstar-holdet efter Møbelringen Cup består af fire nordmænd, tre franskmænd og en ungarer

Anne Mette Hansen og co. bliver overset på allstar-holdet ved Golden League. Foto: Vidar Ruud / Ritzau Scanpix.
Anne Mette Hansen og co. bliver overset på allstar-holdet ved Golden League. Foto: Vidar Ruud / Ritzau Scanpix.

To nederlag og en sejr. Det var resultatet af Danmarks præstation ved det netop overståede Golden League-stævne, Møbelringen Cup i Norge.

Danskerne endte på en tredjeplads efter Norge og Frankrig og foran Ungarn, som de danske kvinder besejrede i deres sidste kamp søndag med 23-16.

Trods glimtvis af dansk storspil under stævnet skal man kigge langt efter Klavs Bruun Jørgensens tropper på turneringens allstar-hold. Her er ingen af de danske spillere kommet med.

Holdet blev kåret efter søndagens sidste kamp mellem Norge og Frankrig, som nordmændene vandt med 23-21. Dermed blev Norge samlet vinder af Møbelringen Cup og fik også fire spillere med på allstar-holdet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ved Golden League-stævnet tabte de danske kvinder to kampe, og vandt en enkelt. Foto: Ernst van Norde / Ritzau Scanpix.
Ved Golden League-stævnet tabte de danske kvinder to kampe, og vandt en enkelt. Foto: Ernst van Norde / Ritzau Scanpix.

Det var bagspilleren Linn Jørum Sulland, fløjen Malin Aune, stregspiller Heidi Løke, og så blev Silje Solberg kåret til turneringens mest betydningsfulde spiller.

Frankrig fik tre spillere på holdet: Målmand Amandine Leynaud, fløjspiller Siraba Dembele Pavlovic og bagspiller Estelle Nze Minko.

Ungarn blev repræsenteret ved playmaker Szimonetta Planéta.

Møbelringen Cup er en opvarmningsturnering til EM, der starter i denne uge.

Danmark indleder slutrunden med kampen mod Sverige 30. november. Desuden skal danskerne møde Serbien og Polen i det indledende gruppespil.

Se også: EM-skytter har kun ét problem: De rammer ikke

Se også: Skjern falder sammen i Champions League

Se også: Fjeld-tabere: Store smæk til danske piger

Henrik Møllgaard er hjemme i Aarhus igen. Udflugten til Paris skulle egentlig kun have varet i ti måneder, men der gik tre år, før familien flyttede hjem igen. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Monsieur Møllgaard: Sådan lærte jeg at tale tysk - i Paris

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere