Annonce:
Annonce:

Krisen kradser: Landin hårdt ramt på pengepungen

Bundesligaen i håndbold er som mange andre ligaer hårdt ramt økonomisk, og det mærker Niklas Landin

31-årige Niklas Landin har været fast mand på det danske landshold i mere end et årti. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
31-årige Niklas Landin har været fast mand på det danske landshold i mere end et årti. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Håndbold

Selv om Niklas Landin for et par uger siden som den blot anden danske herrehåndboldspiller blev kåret til verdens bedste af Det Internationale Håndboldforbund (IHF), har det ikke kunnet aflæses på lønsedlen.

Tværtimod faktisk.

Det skyldes ikke, at hans klub THW Kiel ikke vil anerkende stjernemålmanden. Men coronakrisen har slået et gedigent hul i klubkassen.

Som en del af anførergruppen i klubben har Landin siddet med til forhandlingerne med klubledelsen, hvor en lønreduktion blev aftalt.

Målvogteren fortæller til Jyllands-Posten, at alle spillerne de næste 12 måneder går hele 50 procent ned i løn i den tyske storklub.

- Klubben er hårdt ramt. Jeg tror faktisk, vi er dem, der er hårdest ramt, fordi vi normalt har så store tilskuerindtægter, siger Landin til Jyllands-Posten.

Annonce:

- Vi gik ned i løn i de sidste fire måneder af sidste sæson, men vi har fået store dele af det tabte tilbage.

Han føler, at selv om ingen i truppen synes, det er sjovt at skulle nøjes med halvdelen af lønnen, så er der opbakning hele vejen rundt blandt spillerne.

Alle ved, det er en svær situation, og Landin tror, at bedre tider er på vej.

- Klubben tænker selvfølgelig i worst case scenario, og jeg har en tro på, at det bliver bedre i løbet af sæsonen, så vi kan få noget retur, siger han.

Niklas Landin har i mange år været regnet for en af verdens absolut bedste målvogtere, og ifølge forskellige danske medier tjener han i omegnen af to millioner kroner netto om året i Kiel.

Men det kommende år må han altså som udgangspunkt nøjes med en million kroner.

Mikkel Hansen, som i 2011, 2015 og 2018 blev kåret til verdens bedste, er stadig den klart bedst lønnede danske håndboldspiller. Han får angiveligt omkring otte millioner kroner brutto om året i franske Paris Saint-Germain.

Serieklub fik pludselig stjernen på besøg

Kongeaften for danskerne

Berggreen havde aftale: Så blev de helt forkerte fyret

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: