Kronprins Frederik åbner håndbold-VM i Royal Arena

Når Royal Arena i København for første gang nogensinde byder på håndbold, bliver det med fornemt besøg

Kronprins Frederik - der her støtter håndbold-landsholdet ved OL i Rio 2016 - skal være med til at åbne håndbold-VM. Foto: Jens Dresling.
Kronprins Frederik - der her støtter håndbold-landsholdet ved OL i Rio 2016 - skal være med til at åbne håndbold-VM. Foto: Jens Dresling.

Royal Arena i København får royalt besøg på torsdag, når kronprins Frederik skal være med til at åbne håndbold-VM, der spilles i Danmark og Tyskland.

Generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund (DHF) Morten Stig Christensen er beæret over det fine besøg på åbningsdagen.

- Det er jo en stor dag på alle måder for os. Det er første gang i 40 år, at vi har et herre-VM på hjemmebane.

- Det er første gang i verdenshistorien eller i hvert fald i danmarkshistorien, at der skal spilles håndbold i Royal Arena.

- Og så er det da lidt af en begivenhed for os, når kronprinsen vil komme og være med til at få vores herrelandshold sendt godt afsted med en åbningstale, siger generalsekretæren til forbundets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet...

Royal Arena i København får fint besøg torsdag i form af Kronprins Frederik. Foto: Jens Dresling.
Royal Arena i København får fint besøg torsdag i form af Kronprins Frederik. Foto: Jens Dresling.

For Morten Stig Christensen har mesterskabet en særlig betydning, da han selv stod med harpiks på hænderne som spiller, senest Danmark arrangerede et herre-VM på hjemmebane

- Lidt anekdotisk og sentimentalt for mig er det jo også, at det ved slutrunden i 1978 var en dengang niårig kronprins, der stod for lodtrækningen til puljerne.

- På den måde er ringen sluttet, når det nu er kronprinsen, der åbner ballet og er på plads som tilskuer til Danmarks åbningskamp i Royal Arena, siger han.

VM-kampen mellem Danmark og Chile går i gang torsdag klokken 20.15.

Se også: VM-triumf er kommet tættere på: Mikkel er blevet far

Se også: Chok-melding: Skadet stjerne misser VM

Se også: Landin: Jeg bliver hidsig, når de pløkker mig lige i hovedet

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere