Kvindelig stjernes nøgenbilleder stjålet: Nu deler herrelandsholdet dem

Håndboldstjernen Nora Mørks nøgenbilleder er delt på det norske herrelandshold, og nu truer hun med at stoppe på landsholdet, hvis ikke hun får en offentlig undskyldning

Nora Mørk til højre. Foto: Lars Poulsen
Nora Mørk til højre. Foto: Lars Poulsen

Tilbage i november fortalte den norske verdensstjerne Nora Mørk, at en mand i 20'erne i september havde hacket hendes telefon og stjålet hendes private, intime billeder og delt dem på nettet.

Nu viser det sig, at billederne også er blevet delt på det norske herrelandshold.

– Jeg blev helt knust. Det er mit miljø, og jeg troede, at dette var folk som skulle passe på mig. Jeg blev meget skuffet og ked af det, siger Mørk til VG.

Det var allerede i oktober, at hun fik at vide, at mindst to af spillerne på herrelandsholdet havde modtaget billederne, og at de blev delt på holdet i forbindelse med Golden League i Danmark.

Nora Mørk bad forbundet skride ind og give hende en offentlig undskyldning, men det er ikke sket, og nu står hun frem, fordi hun havde sat denne tirsdag som deadline.

- Forbundet har fået besked om, at jeg overvejer min fremtid på landsholdet. Jeg ved ikke, om jeg vil være en del af et forbund, som værner mere om folk, der begår seksuel chikane, end de værner om mig, siger Mørk.

Artiklen fortsætter under billederne

Se også: Træner til OL: Verdensmester smider alt tøjet

Se også: VM-stjernen gik helt ned, da hun blev hacket

Nora Mørk på det norske landshold til VM i december. Foto: Jens Dresling
Nora Mørk på det norske landshold til VM i december. Foto: Jens Dresling

Nora Mørk i kamp mod Danmark. Foto: Lars Poulsen
Nora Mørk i kamp mod Danmark. Foto: Lars Poulsen

Se også: Sviner håndbold-regel: Vil ikke vise, hvad jeg har under shortsene

Se også: Derfor var de nøgne: Håndbold-pigerne var kåde

Der har været afholdt telefonsamtaler og møder, hvor det norske idrætsforbund også har været involveret, men håndboldforbundet nægter at undskylde offentligt.

- De siger, at det ikke er ’hensigtsmæssigt’ at komme med en offentlig beklagelse, men at jeg kan få en privat beklagelse i stedet. Men for at jeg skal kunne komme videre, så er det hensigtsmæssigt for mig, fordi jeg føler mig alene. Pigerne og landstræneren har været fantastiske i denne sag, mens forbundet indirekte siger, at ’vi hører, du er blevet chikaneret seksuelt, men det ville være fint, hvis du venter lidt med det – for nu spiller herrerne EM', siger Nora Mørk.

VG er i besiddelse af et brev, som Mørk skrev til præsidenten i idrætsforbundet i december. Her brokker hun sig over, at håndboldforbundet anser sagen som en privat sag for håndboldspilleren.

Hos håndboldforbundet bekræfter man, at Nora Mørk taler sandt omkring billedernes deling på herrelandsholdet.

- Vi har fået oplysninger om, at nogle spillere har fået billeder ind på deres telefon. Vi ved ikke noget præcist, om måden disse er håndteret på af spillerne bortset fra, at vi har fået bekræftet, at billederne er slettet, siger håndboldforbundets præsident Kåre Geir Lio i en lang kommentar til VG.

Se også: Stor ændring på vej: Revolution til VM i Danmark

Se også: Mikkel undrer sig: Vi bliver ikke respekteret!

Nora Mørk under decembers VM-slutrunde, hvor Norge fik sølv. Foto: AP
Nora Mørk under decembers VM-slutrunde, hvor Norge fik sølv. Foto: AP

Se også: Kæreste med finale-topscorer: Dansker var starstruck

Lindsey Vonn føler sig krænket og forstår ikke, hvorfor nogen vil lække hendes nøgenbilleder. Foto: All Over Skisport - 12. jan. 2018 - kl. 08:13 Nøgenbilleder lækket: 'Det mest pinlige i verden'

Forbundet bekræfter også, at man ikke har ønsket at undskylde offentligt.

- Vi ønsker at behandle sådanne sager internt. Det er vigtigt for os at tage os af både den, der fortæller det til os, og dem det bliver sagt om, siger Lio.

Til december venter en EM-slutrunde for kvinderne, hvor Norge igen vil være en af favoritterne til guldet, og Nora Mørk er klar til at spille med, hvis der kommer en undskyldning.

- Jeg er en person, der er villig til at tilgive. Jeg vil spille håndbold, men jeg har nogle principper, siger Mørk.

Foreløbig har anføreren for det norske herrelandshold, Bjarte Myrhol, afvist at kommentere sagen på vegne af herrelandsholdet, der i disse uger selv spiller EM i Kroatien.

Og det skal de tilsyneladende være glade for, at de overhovedet gør.

I slutningen af december havde Nora Mørks far, Morten Mørk, således en samtale med håndboldchefen, og her kom Mørk-senior med lidt af en opfordring i forhold til mændenes januar-EM, der er i gang i øjeblikket.

- Hvis du skal være din præsidentpost værdig, så trækker du hele holdet ud af EM, lød det fra Morten Mørk ifølge Kåre Geir Lio, der altså valgte at afslå den handling.

Det har tidligere været fremme, at 26-årige Mørk kræver 1,7 millioner kroner i erstatning fra 15 mænd. Der skulle være blevet delt i alt 31 billeder, der mest er selfies af Mørk, men andre optræder også på billederne. På enkelte af dem optræder Mørk uden tøj på - men ingen af dem har decideret seksuel karakter.

Se også: Mia Hundvin erkender pinlighed: 'Denne historie har jeg aldrig fortalt'

Nora Mørk har fået hacket sin smartphone. Foto: All Over Press Sport og Spil Danske håndbolddarlings rystede: Veninden fik stjålet nøgenbillederne

Se også: Mysteriet om nøgne danske håndbold-piger er løst