Kyniske franskmænd sender Esbjerg ud af Champions League

Esbjerg skulle hente seks mål på Brest Bretagne, men det lykkedes ikke. Derimod endte det med nyt nederlag

Kristine Breistøl og resten af Team Esbjerg-mandskabet fik ikke et ben til jorden i returopgøret mod Brest Bretagne. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Kristine Breistøl og resten af Team Esbjerg-mandskabet fik ikke et ben til jorden i returopgøret mod Brest Bretagne. (Arkivfoto) Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Team Esbjergs håndboldkvinder er ude af denne sæsons Champions League-turnering.

Det står klart, efter det søndag endte med et nederlag på 27-30 til franske Brest Bretagne i den anden af to ottendedelsfinaler.

Over de to kampe endte det med et samlet nederlag på ni mål.

Esbjerg spillede en skidt første halvleg og var ved pausefløjt nede med 11-19, men Jesper Jensens tropper spillede sig op i løbet af anden halvleg og reddede en smule af æren.

Særligt forsvars- og kontraspillet ramte et højere niveau efter pausen, men det var ikke nok.

Mette Tranborg blev Esbjergs mest scorende spiller med seks fuldtræffere. Hos Brest Bretagne præsterede danske Sandra Toft en redningsprocent på knap 30.

Esbjerg skulle hente en fransk føring på seks mål fra det første møde, og træner Jesper Jensen havde inden opgøret erkendt, at der kun var en lille chance for at vinde samlet.

Humøret på det danske hold var dog højt i kampens begyndelse, men Brest Bretagne tog hurtigt teten og var efter fem minutter foran 4-2.

Derfra så franskmændene sig ikke tilbage, og da den danske landsholdskeeper Sandra Toft, der har en fortid i Esbjerg, også begyndte at tage fra, voksede føringen til det franske mandskab.

I den anden ende fik Rikke Poulsen ikke fat i meget i målet, og midtvejs i første halvleg var vestjyderne bagud med 7-11.

Værternes føring voksede yderligere frem mod pausen, hvor stillingen var 19-11 - og allerede her var det tydeligt, at der skulle et mirakel til, hvis Esbjerg skulle finde vej til kvartfinalen.

Vestjyderne kom imidlertid ganske godt ud til anden halvleg.

Ti minutter efter pausen havde de minimeret Brest Bretagnes forspring, og stillingen var på det tidspunkt 20-17 i fransk favør.

Esbjerg fik bedre gang forsvaret og dermed også kontramaskinen og nærmede sig altså de franske favoritter.

Brest Bretagne satte imidlertid stopklodsen i, da Esbjerg kom rigtig tæt på, og de kontrollerede kynisk den sidste halvdel af anden halvleg.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.