Lækkede stjernens nøgenbilleder: Hun er tilfreds med straffen

Ni personer straffes med bøde for at hacke den norske håndbold-stjerne Nora Mørks private billeder og efterfølgende sprede dem på nettet

Nora Mørk fik i september hacket sin telefon og derefter blev nøgenbilleder af hende spredt på internettet. Nu har fået revanche. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Nora Mørk fik i september hacket sin telefon og derefter blev nøgenbilleder af hende spredt på internettet. Nu har fået revanche. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

I september i fjor fik håndbold-stjernen Nora Mørk sin telefon hacket, og private billeder blev spredt på internettet.

De skulle også have cirkuleret rundt hos spillerne på Norges herrelandshold, påpegede Mørk selv til VG.

Ifølge håndboldspilleren havde 15 personer hacket sig ind på hendes telefon og stjålet billeder og/eller spredt dem på nettet.

Stjernen selv blev bekendt med spredningen af billeder allerede inden kvindernes VM-slutrunde i Tyskland i december og efter finale-nederlaget til Frankrig tog hun sin beslutning.

Hun sagsøgte alle 15 personer og krævede 150.000 norske kroner af dem hver (100.000 danske kroner), i alt 2 millioner norske kroner (1,5 millioner danske kroner).

Får erstatning
Nu er dommen så faldet, og ni af de femten personer er foreløbig dømt. Alle har fået en bøde i størrelsesordenen 10-15.000 norske kroner (7.700 - 11.600 danske kroner).

- Det er betryggende, at politiet tager sagen alvorlig. Vi er glade for, at de sætter ressourcer af til det her, og vi er taknemmelige, siger Nora Mørk gennem sin far til det norske medie Nettavisen.

Fire sager er fortsat under efterforskning, mens de sidste to er henlagt på grundt af manglende beviser.

- De, som har fået bøde, har enten delt billederne eller linket til sider, hvor billederne har vært delt. De fleste havde delt links, bekræfter politiadvokat Fredrik Borg Johannessen til Nettavisen.

Nora Mørks advokat, John Christian Elden, fortæller, at sagen handler om mere, end bare nogle nøgenbilleder, der er blevet lækket.

- Det vigtigste er princippet og den klare konstatering af, at det foreligger lovbrud. Det sender de rigtige signalet til andre, som overvejer, om de skal dele stjålne billeder i fremtiden, siger Elden til Nettavisen.

Se også: Mørk fortsætter på landsholdet efter nøgenfoto-sag

Se også: Mikkel Hansen om træner-exit: Det er en katastrofe

Ingen, absolut ingen kan mærke, at Mulle befinder sig derude, hvor bænken næsten forsvinder. Humøret er helt i top - her under opvarming i spillehallen i Oldenburg. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Lykkelig Mulle: Min kæreste er ikke hemmelig

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen