Landin-brødre i kæmpe triumf

Kiel med Niklas og Magnus Landin slog Veszprém og snuppede førsteplads i Champions League-gruppespil

Nicklas Landin og brormand Magnus snuppede førstepladsen i gruppen. Foto: Jens Dresling
Nicklas Landin og brormand Magnus snuppede førstepladsen i gruppen. Foto: Jens Dresling

THW Kiel er som den første klub klar til kvartfinalerne i håndboldens Champions League.

Med brødrene Niklas og Magnus Landin på banen vandt tyskerne nemlig topbraget i gruppe B mod ungarske Telekom Veszprém HC og Rasmus Lauge med 29-28 på hjemmebane.

Sejren betyder, at Kiel med 20 point ikke længere kan hentes på førstepladsen af nummer to Veszprém, der har 16 point, inden de to sidste runder, da tyskerne er bedst indbyrdes.

Vinderne af gruppe A og B stryger direkte i kvartfinalerne, mens de øvrige avancerende hold går videre til ottendedelsfinalerne.

Derfor var Kiel-jublen stor, da den knebne sejr var hjemme. Kiel førte med 29-26, da kampen gik ind i sine sidste otte minutter, men derfra scorede tyskerne ikke en eneste gang.

Ungarerne havde dog også svært ved at score i slutfasen, og Kiel-keeper Niklas Landin snuppede det sidste forsøg i sidste sekund, da Veszprém i det sidste angreb jagtede udligningen.

Magnus Landin blev noteret for én scoring. Det samme blev Rasmus Lauge for gæsterne.

Se også: Viborg slår København i topkamp

Se også: Kæmpe straf til fyret dansk VM-træner

De danske håndboldkvinder må endegyldigt parkere OL-drømmen. Foto: Lars Poulsen Håndbold - 10. feb. 2020 - kl. 16:38 Knuser dansk OL-håb

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere