Annonce:
Annonce:

Landin efter færøsk vanvids-præstation: Den havde jeg ikke set komme

Det er kvalitet at hente et point på Balkan, siger kaptajnen, mens Nikolaj Markussen er glad for at have fået en advarsel om suset fra Nordatlanten

Foto: Sára Jógvansdóttir
Foto: Sára Jógvansdóttir
Annonce:
Følg Håndbold

Ét er, at de spillede uafgjort 24-24 mod Montenegro. De gjorde det altså i Podgorica, og selv om Færøerne gik fuldstændig scoringskolde i anden halvleg og kort før tid var bagud med tre, jamen så sled de sig altså til et point på de sidste dunster fra reservetanken.

Resultatet vækker naturligvis også opsigt i den danske lejr, i og med at Danmark lørdag i EM-kvalifikationen møder Færøerne på udebane – i Skjern! Ingen haller i hjemlandet kan opnå EHF’s accept, og derfor spiller Sonni Larsens tropper også de næste kvalkampe i Danmark.

- Sådan er reglerne. Når man har spillet den første ’hjemmekamp’ i et bestemt land, skal de resterende kampe også finde sted der. Vi har ikke lavet de aftaler endnu, siger landstræneren, der dog kan fortælle, at Brøndby Hallen kan være en mulighed.

Annonce:

Efter det resultat bør I måske overveje Royal Arena…

- Haha. Nej, det er nok alligevel at skyde over målet, siger Sonni Larsen.

Nikolaj Jacobsen er nok overrasket over det færøske point – men ikke over grøden i den nordatlantiske talentmasse:

- Jamen, Færøerne har jo haft et godt ungt kuld, og de har ved de sidste ungdomsmesterskaber faktisk klaret sig bedre end Danmark. De spiller frisk til, og det er sådan et hold, der har alt at vinde og intet at tabe. De går uimponeret til opgaven. Vi må ind og se, om vi kan tage lidt af ungdommens gå-på-mod fra dem på lørdag, siger han og griner.

Nicholas Satchwell stod en fremragende kamp i målet onsdag eftermiddag, og nu pønser keeperen nok på en gentagelse lørdag i Skjern. Satchwell har bl.a. repræsenteret så stolte hold som Tommerup, Otterup og Storbritannien ved OL i London 2012. Foto: Sára Jógvansdóttir
Nicholas Satchwell stod en fremragende kamp i målet onsdag eftermiddag, og nu pønser keeperen nok på en gentagelse lørdag i Skjern. Satchwell har bl.a. repræsenteret så stolte hold som Tommerup, Otterup og Storbritannien ved OL i London 2012. Foto: Sára Jógvansdóttir

Nikolaj Markussen spiller i BSV samen med højrefløjen Johan á Plógv Hansen, der som 19-årig skiftede håndbold-nationalitet fra færøsk til dansk. Den 24-årige fløj har et problem, som han på sin vis deler med prins Charles: Regenten bliver siddende – Lasse Svan og Hans Lindberg spiller formentlig evigt…

Annonce:

- Johan siger jo, at de gør virkeligt meget for håndbolden deroppe, og at der er sket et stort ryk, så jeg tror ikke, man skal undervurdere dem. Det er et hold, der virkelig spiller derudad, et ungt hold med tro på tingene, og får de fornemmelsen af, at de kan være med, jamen så spiller de jo godt hele tiden, siger Nikolaj Markussen.

-  Jeg synes da kun, det er rart, at de leverer sådan et resultat, så vi også tuner ind på, at det ikke bare bliver en træningssession på lørdag. De er kommet for at spille.

Niklas Landin er glad på vegne af færingerne:

- Utroligt flot! Det var ikke noget, jeg havde set komme. Jeg så lige pausestillingen, hvor de fører 15-10. Det skal vi jo studere på video.

De er oven i købet bagud med tre til sidst!

- Ja, det er utroligt, at de kommer tilbage. De må have en vis kvalitet på holdet, når de kan tage uafgjort på Balkan, siger kaptajnen, der blankt må erkende, at han ikke er fuldstændig skarp på, hvem der spiller hvor hos lørdagens udfordrer i Skjern.

- Men Svan siger, at en af dem spiller på andetholdet i Flensburg. I den klub er alle jo landsholdsspillere, siger målmanden og griner.

Færøerne i gigantisk sensation

Velkommen til VM, Nikolaj

Dansk stjerne overfaldet og røvet: Det var en grim oplevelse

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: