Landin: Jeg kender lukkeloven

Målmanden var ikke tilfreds med sig selv i de første 20 minutter af anden halvleg - så trykkede han på reset

Niklas Landin i straffekast-duel med Østrigs fløjspiller Robert Weber. (Foto: Anders Brohus)
Niklas Landin i straffekast-duel med Østrigs fløjspiller Robert Weber. (Foto: Anders Brohus)

ODENSE (Ekstra Bladet): Niklas Landin stod bragende flot i de sidste ti minutter. Kombinationen af redninger og lynhurtige kontraer eksekveret af Casper U. Mortensen var en stor del af forklaringen på, at 26-24 ti minutter før tid blev til 35-27 på slutfløjt.

Men Niklas Landin var aldrig seriøst nervøs:

- Om vi så kun havde vundet med et mål, så mener jeg stadig, vi skal være i stand til at rejse til Østrig og vinde returkampen på onsdag, siger Niklas Landin. Og tilføjer:

- Men selvfølgelig er der da betryggende, at vi vinder kampen i dag med otte. Det skal bare ikke blive en sovepude for os, for vi vil også vinde den sidste kamp!

Han forklarer:

- Vi starter godt, får lukket dem fuldstændig ned, og de kommer ikke til det store. Så er det lige som om, vi begynder at lukke dem igennem i midterforsvaret, der kommer lidt usikkerhed, og så begynder deres veteran, Viktor Szilagyi, at spille godt.

Se også: Mikkel tryllede i dansk storsejr

- Men jeg synes egentligt, at vi kampen igennem kommer knivskarpe i vores andenbølge-kontra, så selv om de måske føler, de er inde i kampen angrebsmæssigt – så mener jeg ikke, de rent faktisk er det, siger målmanden og anføreren.

Han er efter kampslut faktisk ikke helt klar over, at østrigerne var oppe at snuse ved 26-24.

- Jeg husker det som 26-23, men det gør jo heller ikke den helt store forskel, siger han og griner.

Han anerkender dog, at de sidste ti minutter totalt ændrede kampen ciffermæssigt:

- Det var ikke min bedste anden halvleg – i hvert fald ikke de første 20 minutter af den. Derfor prøvede jeg at trykke på reset de sidste ti minutter, og det er jo typisk også der, kampene afgøres. Det er selvfølgelig noget, målmænd arbejder med, og jeg ville jo også personligt gerne slutte kampen ordentligt af. Og så gik det jo egentlig fint.

Hvordan gør man det?

- Jamen, nogle gange farer jeg måske lidt for meget op og er for stresset oppe i hovedet, og så må man slå koldt vand i blodet og spille næste bold.

Se også: Wow! Mikkel Hansen kåret til verdens bedste håndboldspiller

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere