Landin stjal showet i dansk gyser-sejr

Niklas Landin tæmmede svenskerne som en mand, er lige var landet fra rummet og ville vise, hvordan man står på mål

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

PARIS (Ekstra Bladet): Niklas Landin!

Kort og godt. Ingen over, ingen ved siden af – undtagen svenske skudforsøg i en kamp, hvor broderfolkets svedige krigere blev mere og mere desperate, som kampen skred frem.

Den 28-årige kaptajn tog bare alt!

Niklas Landin tæmmede svenskerne som en mand, er lige var landet fra rummet og ville vise, hvordan man står på mål

Danmark vandt 27-25. Det så midt i første halvleg legende let ud – det endte i tænderbidende drama alligevel. Tak for en mandag aften i Paris!

Danmark kan allerede nu booke billetter til en hyggelig tur med kurs mod Albertville, hvor holdet skal spille ottendedel- og kvartfinale. Bedst af alt: Svenskerne kan få fornøjelsen af at render ind i Frankrig i en kvartfinale i Lille, hvis det rekonstruerede og afbrudsramte blågule mandskab vel at mærke kan komme så langt.

Artiklen fortsætter under billedet

Niklas Landin hev den ene verdensklasseredning frem efter den anden i 27-25-sejren over Sverige. Foto: Lars Poulsen
Niklas Landin hev den ene verdensklasseredning frem efter den anden i 27-25-sejren over Sverige. Foto: Lars Poulsen

Niklas Landin drev de svenske fløje til vanvid, stregspillerne til desperation, skytterne fra koncepterne og rev Sverige fra hinanden. Københavneren, hvis semi-svenske efternavn antyder en svensk indvandrer i forhistorisk tid, har vist aldrig helt fundet ud af, hvor han har det svenske input i sit dna fra.

Et skidegodt råd: Der er ingen grund til at opsøge svenske slægstforsknings-institutter og støvede kirkebøger i gamle stavkirker de næste mange uger. Danskeren vil bare skræmme samtlige offentligt ansatte ud af kontorerne efter den lektion i målmandsspil, han gav, da vi havde allermest brug for det under dette VM.

Svenskerne havde en idé om, at de skulle skyde danskeren i fødderne. Pisse-dårlig plan! Men han sprang også direkte ud i flæsket på de særdeles dygtige stregspillere, flået en arm ud til siden – eller ét ben op i næsten naturstridig vertikal spagat, når Andreas Nilsson og Jesper Nielsen forsøgte sig.

Og så scorede han selvfølgelig også – sådan for lige at sætte trumf på – i tomt mål. Præcis midt i kassen sad den ball, og så sprang den danske bænk op og jublede, savede knytnæver ud mod publikum og formentlig også lidt i retning af en svensk ventesal på den anden side af midterlinjen, hvor ansigterne blev længere og længere, og selvtilliden helt sikkert sivede ud af de svedige kroppe.

Artiklen fortsætter under billedet

Mikkel Hansen kunne juble efter flere mål på straffekast. Foto: Jens Dresling
Mikkel Hansen kunne juble efter flere mål på straffekast. Foto: Jens Dresling

Det var den første ’rigtige’ kamp, den første alvorlige styrkeprøve – og blev den bestået? I den grad!

Det blev den endda på en dag, da Mikkel Hansen stadig orkestrerede offensiven i kækt samarbejde med den ellers tvivlsomme, læg-skadede Morten Olsen. Hansens missiler flået splinter af overligger og stolper og brændte sine første fire flæk.

Det lignede ren opvisning og show-håndbold, da Danmark fra 10-8 gik på 14-8 på et hav af Niklas Landin-parader (14 redninger inden pausen og 58 pct!). Men svenskerne havde ild i øjnene, sled sig på 14-10 ved pausen og helt op på 14-13 i løbet af ganske få minutter af anden halvleg.

Derfra var der ingen, der sad roligt på sæderne i hallen, hvor der var hele 13.850 tilskuere på plads. Mange svenskere – endnu flere danskere.

Kasper Søndergaard startede inde og havde den korte udskiftning inden pausen. Derefter ville Gudmundur Gudmundsson havde spillet med Lasse Andersson og Michael Damgaard – men den teori holdt kun i fire minutter, så blev begge flået ud og en kombination af Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard holdt højre back kørende efter pausen, mens Lasse Andersson løste store defensive opgaver som venstre back i forsvaret.

Artiklen fortsætter under billedet

Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard holdt højre back kørende efter pausen med stor succes. Foto: Lars Poulsen
Kasper Søndergaard og Henrik Møllgaard holdt højre back kørende efter pausen med stor succes. Foto: Lars Poulsen

På tidspunkter var det ren Fredericia Banegård med tre ind- og udskiftninger i et morads af spilleren, der høvlede frem og tilbage mellem bænk og bane. Danmark blev ramt af et hav af udvisninger i starten af anden halvleg, og det kostede dyrt.

Sverige bed hele konstant de rød-hvide i de blege haser, som scoren vekslede de sidste 30 minutter, og man kan pege på mange afgørende aktioner, der fik afgørende indvirkning på resultatet. Henrik Tofts tigerspring efter en tabt løs bold, erobring og kontra-kasse i den anden ende.

Men én mand over alle: Niklas Landin, der ganske vist ’kun’ blev noteret for otte redninger efter pausen, men anyways…

Og skal vi så ikke bare skåle og skråle for Hans Lindberg, der blev sat i scene ved 26-25 og elegant skruede bolden ind i kassen til kampens resultat.

Hans Majestæt har gjort det før – i 2012 mod Makedonien – og han svigtede lykkeligvis heller ikke denne gang.

Det bliver svært at sælge kampen mod Bahrain efter dette festfyrværkeri af et drama…

Se også: Derfor er en sejr over Sverige EKSTRA vigtig

1 af 2 Svenskerne kom stærkt igen i anden halvleg og indhentede danskernes forspring på fire mål, men Mikkel Hansen og co. holdt en snæver føring og vandt til sidst 27-25 . Foto: Lars Poulsen
2 af 2 Foto: Jens Dresling
17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere