Landin vinder ny pris: - Jeg er virkelig glad

Landin-brødrene var af sikkerhedsmæssige årsager fraværende i onsdagens Bundesliga-kamp, men Niklas Landin kan glæde sig over at have vundet endnu en pris

Niklas Landin er for ande tår i træk kåret til 'Årets sportsnavn' af læserne i Kieler Nachrichten. Foto: THILO SCHMUELGEN/Ritzau Scanpix
Niklas Landin er for ande tår i træk kåret til 'Årets sportsnavn' af læserne i Kieler Nachrichten. Foto: THILO SCHMUELGEN/Ritzau Scanpix

To dage før nytår vandt han Champions League, under VM i januar fik han overrakt prisen som verdens bedste spiller i 2019, og VM-guldet vandt han nogle dage senere.

Nu har den danske håndboldmålmand Niklas Landin sikret sig endnu en titel. Det skriver THW Kiel på klubbens hjemmeside.

Han er således kåret til 'Årets sportsmand' af læserne i den lokale avis Kieler Nachrichten.

- Jeg er virkelig glad. Når man ser, hvilke navne der er indgraveret, så er det virkelig en ære. Det er rart, når fansene sætter pris på min præstation, siger Landin ifølge klubbens hjemmeside.

Landin fik 38,6 procent af stemmerne, mens andenpladsen gik til hans kroatiske holdkammerat og anfører Domagoj Duvnjak, der fik 17,8 procent af stemmerne. Tredjepladsen gik til den sydkoreanske landsholdsspiller i fodbold Jae-Sung Lee, der spiller for Holstein-Kiel i toppen af 2. Bundesliga.

Astrid med coronaambulance i Polen: - Surrealistisk

Banker corona: Dansk triumf i Dubai

TV2 beklager afbrudt storkamp

Artiklen fortsætter under billederne

Niklas Landin med Champions League-trofæet kort før nytår. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Niklas Landin med Champions League-trofæet kort før nytår. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

I januar fik han trofæet som verdens bedste spiller i 2019. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
I januar fik han trofæet som verdens bedste spiller i 2019. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Og her er Landin med VM-guldet 31. januar. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Og her er Landin med VM-guldet 31. januar. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

Hård presbold: - Ligner EM-tilskuere i Parken

Lavede han lige en Jysk Wilczek?

Sidste år vandt Landin også titlen hos mændene, mens tennisstjernen Angelique Kerber tog sig af kvindernes trofæ. I år gik kvindernes titel til håndboldspilleren Janne Plöhn.

Prisen har været uddelt siden 1992, og blandt vinderne har været store håndboldnavne som Magnus Wislander, Henning Fritz, Nikola Karabatic, Thierry Omeyer, Filip Jicha, Christian Zeitz, Steffen Weinhold og Patrick Wiencek, mens Angelique Kerber i mange år har været suveræn hos kvinderne.

Som følge af coronaudbruddet på det danske landshold i weekenden var såvel Niklas Landin som lillebror Magnus Landin af sikkerhedsgrunde fraværende, da THW Kiel tidligt onsdag aften vandt 37-32 ude mod Coburg 2000

Kiel har nu kun tre point op til førende Flensburg, men har spillet to kampe færre end rivalerne, så lige nu tyder alt på endnu en titel til Niklas Landin. Flensburgs kamp onsdag blev udsat på grund af corona, men det havde Kiel ikke mulighed for, da kampprogrammet er så presset, at der venter 29 kampe yderligere inden udgangen af juni.

Dansk nedtur vækker opsigt: - Et mirakel

Over dødsangst: - Forsvinder nok aldrig helt

VM-helt forklarer Barcelona-exit

Tjener kassen på Mikkel Hansen