Landsholdet modtager dødstrusler efter nederlag

De danske EM-spillere har i kølvandet på nederlaget til Frankrig modtaget ubehagelige beskeder på sociale medier

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Følg Håndbold

BUDAPEST (Ekstra Bladet): De danske håndboldherrer vader i succes, og billetten til semifinalen var allerede sikret, inden Nikolaj Jacobsens tropper onsdag mødte Frankrig i den sidste kamp ved mellemrunden.

Her løb de danske EM-favoritter ind i deres første nederlag ved slutrunden, da de olympiske mestre vandt 30-29 efter en vild slutspurt.

Resultatet fik som bekendt ingen konsekvenser for Danmarks videre færd ved slutrunden, men det gjorde udfaldet til gengæld på uhyggelig vis i spillernes indbakke.

De har således bugnet med hadefulde beskeder og sågar dødstrusler i kølvandet på den tabte kamp.

Det oplyser landsholdets presseansvarlige, Frederik G. Schmidt, over for Ekstra Bladet.

- Jeg kunne forstå på flere spillere, at de i deres private indbakke på især Instagram har modtaget nogle beskeder. Det er en bred vifte, der handler om alt fra udseende, og hvordan man agerer, til beskyldninger om matchfixing og i værste fald en landstræner, som også har modtaget dødstrusler. Det er langt over stregen, siger Schmidt.

- Jeg synes, spillerne og Nikolaj er fantastiske til at håndtere det. Vi gør, hvad vi kan på de officielle kanaler hos DHF for at blokere og styre debatten. Spillerne gør alt, hvad de kan og sletter beskeder. Men de er jo også mennesker, og jeg synes, det er langt over stregen, at man som et andet menneske kan tillade sig at sende det her af sted til håndboldspillere, der har gjort deres bedste og tabt en kamp, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Landstræneren under torsdagens pressemøde. Foto: Jens Dresling
Landstræneren under torsdagens pressemøde. Foto: Jens Dresling
 

Landsholdets presseansvarlige har været i kontakt med flere af de danske spillere dagen derpå og talt med dem om omfanget af det, de hver især har været udsat for.

Schmidt oplyser endvidere, at det er op til de forurettede i EM-lejren at vurdere, hvorvidt kommentarerne skal føre til en politanmeldelse. Såfremt en eller flere vælger at gå denne vej, vil Dansk Håndbold Forbund gerne hjælpe til i processen.

- Det må være op til de enkelte spillere. Jeg ved, at langt de fleste har valgt at blokere og ikke gøre mere ved det i første omgang. Og hvis der er nogle, som har lyst til at politianmelde det, skal jeg være den første til at assistere dem og gøre det, siger Schmidt.

- Hadbeskeder og trusler i almindelighed er i hvert fald ikke noget, jeg vil acceptere. Det er jeg ret sikker på, at spillerne heller ikke vil, og så er det op til den enkelte at vurdere, om der skal gøres mere ved det, fortæller han.

Danmarks næste opgave ved slutrunden er semifinalen mod Spanien. Det opgør spilles fredag klokken 18, inden Frankrig og Sverige mødes i den sene forestilling samme aften om den anden billet til kampen om guldet.

Island var også sure på Danmark, fordi de tabte til Frankrig.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+