Landsholdsback er klar: Bluffede med Kasper

Skjern har pludseligt fået landsholdsback klar

Kasper Søndergaard er alligevel blevet klar. (Foto: Jens Dresling)
Kasper Søndergaard er alligevel blevet klar. (Foto: Jens Dresling)

Skjern valgte at lege kispus med de forsvarende pokalmestre KIF Kolding København.

Den skadede VM-spiller, Kasper Søndergaard, hvis landsholdskarriere lige nu er sat på stand by, er skrevet på holdkortet til den første af de to Final 4-semifinaler i Gigantium i Aalborg.

Skjern varmede op uden den farlige venstrehåndsskytte, men denne dukkede pludseligt op til indløbet, så det er spændende at se, om Skjern vil bruge ham.

Kasper Søndergaard har været ud i foreløbig tre uger efter at have fået 'renset' en menisk, men har trænet med i ugens løb..

Selv om meldingen efter et lille indgreb lød på, at den farlige målskytte kunne være tilbage i løbet af et par uger, har sportschef Carsten Thygesen været ude at fortælle, at man først forventede at se landsholdsstjernen på banen til EHF Cup 1/4 finalerne mod tyske Melsungen midt i april.

Tyskerne har i øvrigt fået en af sine bærende spillere, svenskeren Patrick Fahlgren skadet for resten af sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere