Landsholdsprofilen bliver vikar i Bundesligaen

Arbejdsløs EM-spiller har fundet ny klub efter HSV Hamburgs konkurs i tysk håndbold

Casper U. Mortensen kan juble over at have fået nyt job (Foto: Lars Poulsen)
Casper U. Mortensen kan juble over at have fået nyt job (Foto: Lars Poulsen)

Den arbejdsløse venstrefløj Casper U. Mortensen har fundet arbejde små 200 km længere sydpå af Autobahnen.

Landsholdsprofilen, der er blevet fritstillet af sin nu forhenværende arbejdsgiver HSV Hamburg, der er gået konkurs, skal i første omgang være vikar i Hannover Burgdorf, der har sin sædvanlige venstrefløj, Lars Lehnhoff, skadet.

Det er anføreren, som er ude på ubestemt tid, så det handler for landsholdsfløjen om at levere fra første kamp.

Dermed er endnu en tidligere Hamburg-spiller kommet i arbejde.

For Casper U. Mortensens vedkommende kom der til at gå et par dage længere end forventet, før han kunne trække i trøje nr. 6.

I Hannover Burgdorf vil han komme til at spille sammen med landsholdskollega, Morten Olsen, der lige nu er røget tilbage på skadeslisten.

Se også: Danmarks nye diamant: Jeg er god til alt!

Den danske landsholdsfløj, der i den første kamp i Bundesligaen efter den tyske EM-succes, skal i aktion på onsdag mod Nettelstedt, vil komme til at spille sammen med to nykårede europamestre, venstrehånden Kai Häfner og stregspiller Erik Schmidt på et Hannover-mandskab, som lidt skuffende kun er midterhold i verdens hårdeste liga.

Se også: Hans Lindberg jubler - skifter til storklub

Mens Casper U. Mortensen kan tiltræde her og nu, må SønderjyskE's norske landsholdsstreg, Magnus Gullerud vente til næste sæson med at rykke sydpå til GWD Minden med blandt andre den tidligere Skive-spiller Kim Sonne i mål.

Den gamle traditionsklub ligger nummer to i næstbedste række, hvilket dermed ligner et hurtigt comeback til Bundesligaen.

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere